« Tilbage til søgeresultaterne
Breve fra udenbys Venner
Jeg er enig med Kristine Knudsen, Odder, i, at det vilde give Kvindesagen Vind i Sejlene, om der blev mere Samdrægtighed i vore Rækker. Der kan neppe være Tvivl om, at hvis Kvinder, høje og lave, vilde slutte sig til Dansk Kvindesamfund, vilde Sagen have Betingelser for at vinde langt stærkere frem, end der nu er Tilfældet. Det forekommer mig ogsaa, at dette egentlig hører med, for at Samfundet skal svare til sit rette Navn.
Derimod kan jeg ikke være enig med Kristine Knudsen i, at Grunden til at dette ikke sker, skulde være den, at de stærke ikke støtter de svage. Forsaavidt der ved „de svage” tænkes paa de ubemidlede, maa det dog virkelig siges, at der gøres ikke saa lidt for dem fra de bedrestilledes Side.
Jeg synes imidlertid ikke om Ordet: „De svage”. Passede det paa os saadan i Almindelighed, da var
Der næppe stort vunden ved at faa os med. Men jeg tror rigtignok ikke, det svækker Kræfterne eller Energien at være henvist til at arbejde for sit Brød, fra den tidlige Ungdom af.
Naar det bliver foreslaaet at lade afholde Kvindemøder, der har til Opgave at samle alle Kvinder uden Hensyn til Stand og Stilling, saa vil jeg fremlægge det Spørgsmaal til Overvejelse:
Vil Dansk Kvindesamfunds Medlemmer være i Stand til at behandle den fattige Arbejderkvinde, der slutter sig til Foreningen, paa en saadan Maade, at hun ikke faar at mærke, at hun staar lavere i social Henseende? I modsat Fald kan man lige saa godt opgive dette først som sidst, for vi taaler ikke meget i den Retning, om vi end ellers synes noget robuste - i denne Henseende er vi prikne nok.
Da jeg, for en halv Snes Aar siden, meldte mig ind i den dengang nydannede Kvindeforening her, faldt det mig ikke ind, at jeg skulde blive omtrent den eneste Arbejderkvinde i Foreningen, i alt Fald de første Aar, og da jeg opdagede det, lovede jeg mig selv, at hvis jeg mærkede det allermindste til, at jeg blev overset, vilde jeg øjeblikkelig melde mig ud. En saadan Grund fik jeg imidlertid ikke. Jeg har haft stor Glæde og meget aandeligt Udbytte af at staa i Dansk Kvindesamfund. Men det er aldrig lykkedes mig at faa en af mine Standsfæller med derind. De siger: „Du kan sagtens være der, du, der kan tale og skrive for dig. - Vi andre bliver kun oversete og satte til Side. Ydmygelser har vi nok af i Forvejen, vi vil ikke udsætte os for flere.”
Spørgsmaalet er nu, om denne Paastand har noget paa sig. Det nytter ikke at nægte, at den dannede, intelligente Kvinde til en vis Grad maa tage sig sammen for at sætte sig ud, dels over gamle Fordomme, dels over det stødende, der undertiden kan være over den mere udannede Kvindes Tale og Færd; men kan hun gøre det, tror jeg begge Parter - og gennem dem hele Samfundet - vilde vinde derved.
