« Tilbage til søgeresultaterne
Før og Nu
Mange Mennesker - især af dem, der aldrig selv rører en Finger for at fremme Løsningen af Samfundsproblemet - viser en stadig gentagende Utaalmodighed efter at se Resultaterne saa af dette saa af hint Arbejde. De mener at man bør staa ved Maalet, saa snart man er klar over, hvad det
er, man vil naa. Men saa let gaar det nu aldrig; det ved enhver Arbejder, der derfor ogsaa glæder sig over ethvert lille Stykke opdyrket Mark, man kan vise tilbage paa, for det er et Skridt henimod den hele Mark opdyrket. Det er derfor ogsaa med Glæde, at man i Aar kan notere for det første, at Landstinget har stemt for Kvinders kommunale Valgret hvad det aldrig har gjort før - dernæst, at det Møde af Delegerede fra Landets Byraad, der for kort Tid siden blev afholdt her i Byen, udtalte sig for det samme. Naar man husker, at Byraadene sidst i 80erne var Reaktionens faste Borge, hvorfra ethvert Fremskridt var udelukket, saa er det saa uendeligt glædeligt at se og høre, at Formanden for de Delegerede - Borgmesteren i Fredericia - udtaler, at skatteydende Kvinder naturligvis bør have lige Valgret under lige Betingelser med Mænd, og at Forsamlingen billiger disse Udtalelser - ja, at enkelte af de Delegerede udtaler, at Kvinderne ogsaa bør være valgbare. Saadanne Udtalelser ved et saadant Møde viser maaske bedre end alt andet, hvordan vi dog - trods alt Sejgpineri - er kommet fremad - nærmere og nærmere mod vort Maal.
Eller at Kvindeforeninger af den mest forskellige Art og fra de mest forskellige Samfundslag kan samles om et fælles Arbejde for Kvinders Valgret - viser det ikke ogsaa, at der er Fremgang i Arbejdet.
Gid derfor de Utaalmodige - i Stedet for blot at være utaalmodige - vilde møde med deres febrilske Uro, der ogsaa har sin store Betydning i vort Arbejde, i vore Foreninger, ved vore Møder, hvor vi samles til Diskussion om Maal og Midler til at naa fremad. De vilde da maaske bedre se Fremgangen, end ved at staa udenfor, især hvis de tog Haand i Hanke med i Arbejdet.
