« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kvindesamfund
Københavnskredsens Klubaften i Mandags var godt besøgt. Fru Dagmar Hjorts Foredrag om Kvindernes politiske Stilling i Wyoming ønskedes ikke refereret.
Svendborg Kredsen
afholdt den 18de Novbr. en særdeles vellykket Aftenunderholdning med Diletantkomedie, hvor for Damernes Vedkommende Foreningens egne Medlemmer agerede. Der opførtes Hostrups „Feriegæsterne” og Bøghs „En lille Datter”.
Da ikke nær alle, der ønskede det, kunde faa Plads om Søndagen, gentoges Aftenunderholdningen om Mandagen, og Nettooverskudet for begge Aftener blev 330 Kr.
Disse Penge skal anvendes til et Fond, hvoraf Kredsen kan støtte unge Kvinder i Svendborg og Omegn, der trænger til en Haandsrækning til Faguddannelse.