« Tilbage til søgeresultaterne

Siden sidst.

« Se emneord

I Folketinget. Bojesens Forslag om Afskaffelse af Told paa Raasukker og Skat paa Bayersk Øl drager vedvarende Interesse i Folketinget til sig. Forhandlingerne føres med en saadan Iver, at der daglig ved Forhandlingernes Slutning er indtegnet 10 - 12 Talere til næste Dag. Det lader til, at alle 102 Folketingsmænd agter at udtale sig, og da de fleste Talere holder timelange Foredrag, vil Debatten endnu vare længe. Kvinderne bliver hyppigt omtalt af Talerne, som de, der sikkert vilde støtte Forslaget. Desværre kan dette ikke bevises, da Kvinderne ikke selv kan faa Ordet i Folketinget. Det er nok rimeligt, at mange Kvinder virkelig ser B.s Forslag om Afskaffelse af Told paa Sukker og Opdyrkelse af Markjord til Havejord som en økonomisk Fordel for Landet og i det hele som et Fremskridt, men der er sikkert ogsaa mange Kvinder, der finder det saare uheldigt, at denne Told skal lægges paa Øllet, som vistnok ikke derfor formindsker Forbruget og altsaa i Virkeligheden forhøjer Udgifterne i de smaa Husholdninger.


Dansk Fredsforening afholdt Generalforsamling Tirsdagen den 11. November i Blanchs Lokale. En Generalforsamling i Fredsforeningen plejer ikke at kalde mange Medlemmer til Stede, men Bjørnstjerne Bjørnson havde tændt Ild, saa Medlemmerne var mødte. Københavnskredsens Formand. Hr. Kursusbestyrer Rasmussen, aflagde Beretning om Foreningens Virksomhed. Medlemsantallet var i det sidste Aar steget med flere hundrede.


I Diskussionen viste det sig, hvor lidt Fredssagen var kendt, og flere Medlemmer udtalte sig om Bestyrelsens altfor stille Virksomhed, og gav Raad om at sætte sig i Forbindelse med andre Fredsforeninger i Udlandet. Til Svar herpaa gav Hr. Bajer, Formanden for Hovedstyrelsen, en Redegørelse for Foreningens Forbindelser udadtil og tillige om Kongresser og Fremtidsplaner, saa Medlemmerne sikkert fik det Indtryk, at her var lagt et saa stort Arbejde ind, at aldrig nogen Formand i en Styrelse kunde have arbejdet mere. Hr. Bajer lønnedes da ogsaa med en voldsom Bifaldssalve fra Tilhørerne.


Den gamle Bestyrelse af Københavnskredsen genvalgtes. Af Hovedstyrelsen afgik efter Tur Fru Johanne Meyer og Hr. Svanholm Nielsen. De blev for Københavnskredsens vedkommende genvalgt, men den endelige Afgørelse for Valget finder først Sted i December, da de 50 Kredse ude i Landet først skriftlig skal indsende deres Stemmer.