« Tilbage til søgeresultaterne
Sundhedsforeningens Huskeseddel for December
December er den mørkeste Maaned i hele Aaret.
Husk derfor hver Morgen at trække Gardinerne til Side, at saa meget Lys som muligt kan komme ind i Værelserne, thi alle Bakterier og Sygdomsspirer trives bedst i Mørket, medens Sundheden blomstrer i Lys og frisk Luft.
Folk er i den mørke Vintertid tilbøjelige til at mure sig inde i den trange Stue, hvor Luften sjelden skiftes mere end om Morgenen. Dette er en stor Fejl. Luften i Dagligstuen maa skiftes ved Oplukning flere Gange daglig, thi stillestaaende uren Luft indeholder Stoffer, der virker skadeligt paa Livets Vedligeholdelse.
I Slutningen af December har vi Julen. Denne Fest fejres almindelig med overdreven Nydelse af Mad og Drikke. Det er en Tradition, at det skal saa være. Derfor har vi paa den Tid saa mange Sygdomme i Fordøjelsesorganerne, som sikkert tit vilde være undgaaede, om der var blandet færre uensartede Dele sammen i Maven.
Tænker man paa det i Tide, kan man godt holde fornøjelige Fester uden disse skadelige Sammenblandinger af al for megen Mad.