« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindernes Bygning og dens Institutioner
Den stærke Strømning af aandeligt Liv, den lykkelige Forening af nye Ideer og deres praktiske Iværksættelse, som over hele Linien karaktiserede Halvfjerserne, har ogsaa for Kvindernes Vedkommende sat varige Spor paa mange Maader, bl. a. ved Grundelsen af to saa betydningsfulde Institutioner som Dansk Kvindesamfund og Kvindelig Læseforening, der begge i høj Grad har bidraget til at fremhjælpe danske Kvinders Samvirken og fyldigere Deltagelse i Livet. Det synes, som saadanne Bølgeslag af aandeligt Røre kommer periodevis. Firserne bragte intet væsentligt nyt, man arbejdede paa at fæstne og udvide de nystiftede Foreninger og faa fast Grund under Fødderne, men i Halvfemserne har Udviklingen atter taget Fart med Kvindernes Udstilling i 1895 som Udgangspunkt. Trods de Fejltagelser og Mangler, der ganske naturligt maatte klæbe ved et saadant Førsteforsøg uden nogensomhelst støttende Erfaring, blev der alligevel udrettet saa mærkeligt meget ved denne Udstilling. Ideer vaagnede, Forhaabninger vaktes til Live og Kræfter blev satte i Bevægelse ved dette stærkt sammensluttende Arbejde, hvori man var nødt til at glemme afvigende Meninger for at tilvejebringe det bedst mulige Resultat. Og Resultatet blev varigt og betydnings-fuldt. Det betød mindre, at de Enkelte, ved at fremvise dygtigt Arbejde, maaske kom noget mere paa den grønne Gren end tidligere, det vigtige var, at alle blev dragne ind under samme Formaal, idet man, for at fortsætte det praktiske Samarbejde, blev enig om at stræbe hen mod at faa rejst et Hus i Byens Midte, der skulde danne et Knudepunkt til fælles Afstivning og Støtte i Henseende til Livserhverv og Uddannelse. En fireaarig Indsamling blev sat i Gang med dette Formaal for Øje; denne er nu afsluttet i dens dengang vedtagne Form og har indbragt omkring 75,000 Kr. som roligt maa formere sig ved Renter og eventuelle Gaver, indtil det Øjeblik kommer, hvor Forholdene synes gunstige for Bygningens Opførelse.
Men i denne forhaabentlig ikke lange Mellemtid agter man ikke at ligge ledig, lige saa lidt som man under Indsamlingen har indskrænket sig til at indkassere de tegnede Femogtyveører. Det har nemlig staaet de ledende klart, at man umuligt kan bygge Rum til Foretagender, som ikke ere til, og at derfor de Institutioner, som efter nøje Overlæg mentes at være nødvendige Led af Helheden, maatte skabes og have nogen Vækst, før Murene kan rejses. Derfor eksisterer allerede Kvindernes Bygning, omend paa en beskeden og lidet fremtrædende Maade i en Mellembygning i Pilestræde 9, 2. Sal. Den eksisterer gennem de to Institutioner, der ere affødte af Tanken, nemlig den snart treaarige Kvindernes Handels- og Kontoristforening „Hegnet" og dens yngre nyfødte Søster „Damernes Kunstflidsforening". Begge Foreninger maatte komme til Verden, fordi der var et naturligt Behov for dem, og det har kun været heldigt, at de har kunnet startes omtrent samtidigt under en Centralledelse, der ved en saare praktisk Sammenslutning af Lokaler, Restaurant, Personale, .Renholdelse o. s. v. gør det muligt at yde de to Foreningers Medlemmer store Behageligheder for saa lave Kontingenter som 3 Kr. aarlig for Hegnets Vedkommende og 4 Kr. for Kunstflids-foreningens. Da „Hegnet" nemlig kun har Brug for sine Lokaler om Aftenen, har den udlejet dem om Formiddagen til Kunstflidsforeningen med tilhørende Formiddagsklub, hvis billige og gode Frokostservering, hyggelige Lokaler med Toiletværelse og Læsebord med Tidsskrifter og Blade synes at være af stor Værdi som centralt Hvilepunkt for Byens mange fjerntboende Damer, og hvor de ad Aare tillige vil kunne bese den permanente Udstilling af Kunstindustri og gøre Indkøb med Rabat af store og smaa Genstande til Hjemmets Forskønnelse.
Den vigtigste Del af Foreningens Virksomhed vil dog altid blive Industriskolen til unge Pigers Faguddannelse i Vævning, Kunstbrodering, Hedebosyning, Træskæreri og forhaabentlig senere i Kurvefletning, Metalgravering, Bogbinderi og Læderarbejde. Da den kvindelige Del af den nationale Kunstindustri staar meget tilbage for vore to Søsterlandes og i høj Grad trænger til at komme ind under en planmæssig Samvirken og kunstnerisk Kontrol, er der grundet Haab om, at den unge Forening, der nu tæller over 800 Medlemmer, med Tiden vil kunne bidrage til det kvindelige Haandværks højere Kultur, omend den, som de fleste nye Foretagender, maa fægte sig gennem den altid vanskelige Begyndelse under stærk Mangel paa Kapital. Selvfølgelig arbejder Søsterforeningen „Hegnet" med samme beklagelige Mangel, da den ingensinde har ejet nogen Driftskapital og Medlemmerne er lutter selverhvervende unge Piger lønnede med de sparsomme Gager, som ydes Ekspeditricer og Kontorister. Dog, trods Foreningens ret smalle Kaar, bæres den oppe af Ungdommens Virketrang og gode Humør. Aar efter Aar bliver dens Virksomhed mere forgrenet. Fra Syge-og Hjælpekassen er man gaaet til et meget nyttigt Engageringsbureau og et ganske vist sparsomt forsynet Bibliotek med Bogudlaan; foruden den stærkt besøgte Aftenklub med billig Servering af The og Smørrebrød er der hver Aften Undervisning i Sprog, Stenografi og andre Handelsfag og hver Uge Fagforedrag eller Musik og Oplæsning af danske Digteres Værker, for ikke at tale om de Diskussionsaftener, som ordnes af Medlemmerne selv, hvor de i livlig Debat boltre sig i de mest aktuelle Emner, saasom: „Selverhverv og Ægteskab", „Uddannelse og Arbejdsvilkaar" o. 1. Disse forskellige Afdelinger ledes for en stor Del af en Sidebestyrelse af selve de unge Piger, der med forbavsende Dygtighed og Energi forstaa at ordne disse ikke altid nemme Administrations-forhold, særlig fordi Rumforholdene ere altfor snævre, og der bestandig maa tages Hensyn til Sammenslutningen med Kunstflidsforeningen. Dog det kan have sin gode Side fra først af at vænne sig til denne stadige Hensynstagen, da en nøje overtænkt Sammenslutning i den kommende Kvindernes Bygning sikkert vil blive nødvendig paa alle Punkter for tilfulde at udnytte Værdierne. Gymnastiksalen maa vist f. Eks. tillige bruges til Klinik, Foredragssalen til temporære Udstillinger, Selskabsrummene til Bestyrelsesmøder o. s. v. da Bygningens Formaal kræver, at den faar en meget central og som Følge deraf dyr Beliggenhed.
Denne nødvendige Betingelse og særlig den uventede stærke Prisstigning har, i Forbindelse med den indsamlede Sums forholdsvis ringe Størrelse bevirket, at man maa opgive de fra først af planlagte Smaaboliger for enligtstillede Kvinder og nøjes med det, der er til Gavn for Alle: Forsamlingslokaler, Kontorer, Gymnastiksal, Baderum, Restaurant, Læsestuer o. 1. Boligerne vil da altid senere kunne bygges i fjernere og billigere Kvarterer. Det er Forsamlingshuset, der især stærkt tiltrænges, og man maa haabe, at Myndighederne vil træde til med Hjælp og Støtte, naar det først tilfulde bliver forstaaet, at Institutionens Grundlag vil blive en stadig fortsat Vekselvirkning af økonomiske praktiske Goder for de Besøgende og af Uddannelse for de unge.
Jo længere man har beskæftiget sig med Sagen, jo klarere er det nemlig kommet til at staa for de ledende, hvor overordentligt vigtigt det belærende Element maa blive i den kommende Institution. Ved at give Plads for faglige Skoler paa alle kvindelige Omraader, ved f. Eks. at gøre Restauranten til en Kogeskole, der uddanner dygtige Kokkepiger for vore Hjem, ved at gøre Undervisningen i Sprog og Handelsfag til en Grundpille for „Hegnet", ved at arbejde paa Væksten og Betydningen af Kunstflidsforeningens Industriskole, ved at huse Dansk Kvindesamfunds Skoler for Syersker og andet mere, vil man ikke alene kunne opnaa bedre og billigere Betingelser for Alles Vedkommende og samtidig kunne sende Stabe af veludlærte unge Kvinder ud i Livet til Ære for Institutionen, men man vil tillige skabe en Sympati om Foretagendet rundt i Hjemmene, en Interesse og Deltagelse, som det i sin Fremvækst har maattet savne, fordi det ikke ret blev forstaaet. Gid da denne almindelige Sympati maatte komme saa varmtfølende og rundhaandet, at Kvindernes Bygnings unge Foretagender ikke maa blive gamle og bedagede, før de kommer under Tag i deres blivende Hjem.
