« Tilbage til søgeresultaterne
Valgret
Naar man i vore Dage taler med Mænd om Spørgsmaalet: Kvinders kommunale Valgret, saa behøver man ikke længere at argumentere med dem om dette Spørgsmaals Berettigelse. Højre, Venstre og Socialdemokrater - Ministre og Arbejdsmænd, alle enes de i at finde Talen om Kvinders Valgret fuldt ud berettiget. Men hvorfor faar vi saa da ikke en Lov, der skaffer Kvinderne disse selvfølgelige Rettigheder? Den Valgret, som baade Venstre og Socialdemokraterne har paa deres Program, og som Højre i Landstinget i Fjor sluttede sig til? Der er vel sagtens flere Aarsager dertil. Den nærmeste er vel den, at det ikke er meget opmuntrende for D’hrr. Rigsdagsmænd at tage fat paa noget nyt, saalænge der er saa meget gammelt at faa fra Haanden. Og de sidste Aar har jo saa at sige ophobet Spørgsmaal paa Spørgsmaal i Rigsdagen, og Udsigten til at faa disse Spørgsmaal godt løste er vedvarende lige ringe. Der er Toldreformer, Skattereformer, Skolereformer, Valgretsreformer o. s. v. - o. s. v. Og dog - kunde det mon ikke være klog Politik, naar man er kørt fast og stikker dybt i Stilstandens Mudder, da at tage det nye frem og prøve, om det ikke skulde kunne sætte lidt Fart i Tingene igen.
En anden Aarsag til at vi endnu bestandig er valgretsløse, er vel ogsaa dette: at Mændene rent menneskeligt set har lidt vanskeligt ved at gøre sig fortrolige med den Tanke at skulle dele Magt og Indflydelse med Kvindekønnet, der gennem Aarhundreder har været udelukket fra virksom Deltagelse i det offentlige Liv, i Erhvervslivet og derfor ogsaa fra Selvstændighed. Det er altid vanskeligt - selv for fremskredne Naturer - at ryste Aarhundreders Sædvaner og Fordomme af sig. Ligesom Adelen i sin Tid havde ondt ved at begribe, at de „ufri" Stænder ikke burde vedblive at være „ufri", ligesom amerikanske frisindede Borgere havde ondt ved at indrømme Slaverne deres borgerlige Frihed og lige politisk Frihed med andre Borgere - saaledes gaar det nu overfor Spørgsmaalet om Kvindernes lige borgerlige og politiske Frihed med Mændene. Man betænker sig og betænker sig. Men selv om denne Langsomhed og Mangel paa Iver er en forstaaelig menneskelig Svaghed hos Mændene, saa maa dog de Mænd, der mener, at demokratiske Regeringsformer og en demokratisk Samfundsudvikling er at foretrække for mer eller mindre despotisk Klassepolitik eller Stands-Enevælde, ikke blot i Teori hævde Kvindernes Berettigelse til lige Valgret og Valgbarhed med Mændene, men ogsaa virke for disse Teoriers praktiske Gennemførelse, hvis da ikke den megen Tale om Demokratisme er - Ord og intet andet.
Saalænge over Halvdelen af Statens myndige Individer er uden Valgret paa Grund af noget i dette Spørgsmaal saa intetsigende som Individets Køn, kan man overhovedet slet ikke tale om „Folkets" Selvstyre. Folket - det er dog vel baade Mænd og Kvinder. Naar der er Tale om at betale Skatter eller at være lovlydige, saa regner man dog Kvinderne med -; hvorfor saa udelukke dem, naar der er Tale om Samfundsrettigheder - endog en saa selvfølgelig Rettighed som lige kommunal Valgret og Valgbarhed med Mændene.
Eller forstaar man ikke, at det er en Hemsko for de demokratiske Samfundsreformers sunde Udvikling, at man overfor Kvinderne - dem, der i langt højere Grad end Mændene paavirker Barnet og Ungdommen - opretholder Samfundsvilkaar og Lovvilkaar, der hører det 18. Aarhundrede til! Eller udsætter man dette Spørgsmaals Løsning, fordi man frygter for, at Kvindernes Indtræden som Vælgere og valgbare vil foraarsage en Del Forvirring i Rækkerne, at de vil stemme ud i det blaa - ja - saa har man jo dog set mandlige Vælgere og Politikekere gøre noget lignende; og desuden, skal Kvinderne lære at stemme med Samfundets Tarv for Øje og ikke efter egen personlig Interesse eller smaalige politiske Hensyn, saa kan dette kun ske gennem Øvelsen. Og den daarligste Vej at gaa turde være at regne hende lig 0 paa Omraader, hvor man lader enhver hæderlig og selvstændig Mand - han være kløgtig eller dum - gælde for en Ener. Ser man hen til de Lande, hvor Kvinderne i Aarrækker har haft kommunal og politisk Valgret, da viser Erfaringerne herfra, at Kvindernes Stemmegivning ikke nogen Retning har forringet „Raadenes" Værdi, hverken i intellektuel eller moralsk Henseende; snarere har det modsatte fundet Sted. Det er saaledes en Kendsgerning, at den engelske Befolkning er i høj Grad tilfreds med Kvindernes Virksomhed det kommunale Livs Tjeneste, og at f. Eks. Retstilstanden i Wyoming var i den sørgeligste Forfatning, før Kvin-
derne i denne amerikanske Stat fik lige politisk Valgret og Valgbarhed med Mænd, og at Drukkenskab og raa Overfald hørte til Dagens Orden paa enhver Valgdag, saa mange endog frygtede, at Mængdens brutale Optræden skulde gøre det umuligt for Kvinderne at stemme. Der skete imidlertid noget helt andet; de raa og brutale Personer holdt sig inden Døre i Beværtningerne, og Valgdagen fik et langt roligere og langt værdigere Præg end hidindtil. I denne Stat (samt i 3 Stater til) har Kvinderne nu i mange Aar haft lige kommunal og politisk Valgret og Valgbarhed med Mænd - og da der for nogle Aar siden blev stillet Wyomings Befolkning Valget imellem at optages som Stat i Unionen, uden Kvinders Valgret og Valgbarhed, eller at vedblive at være Territorium, valgte Wyoming det sidste, ligesom deres lovgivende Forsamling 25 Aarsdagen efter, at man havde indrømmet Kvinderne fuld Ligeberettigelse med Mændene, besluttede at udsende en Rundskrivelse til alle civiliserede Landes Regeringer, for at gøre disse opmærksomme paa, hvor sundt og godt Samfundet udviklede sig under denne deres Regeringsform. Med saadanne Erfaringer for Øje ikke blot fra ovennævnte Lande, men mange andre Steder fra, burde man herhjemme skynde sig med at faa begyndt paa at indrømme Kvinderne Valgret og Valgbarhed. Spørgsmaalet om den kommunale Valgret og Valgbarhed er jo for Tiden aktuel - og den Sag bør dog virkelig ikke ties ihjel, fordi et Par Lovforslag, der indeholdt Bestemmelser om Kvinders Valgret, er gaaet i Staa af Aarsager, der ligger dette Spørgmaal fjernt.
D’hrr. Politikere og Rigsdagsmænd, der paa saa mange andre Omraader og over for langt vanskeligere Spørgsmaal har forstaaet at manøvrere klogt, maatte med Lethed kunne føre denne igennem, nu da Landstingsflertallet er velvilligt stemt og i ethvert Tilfælde absolut stemt for Forhandling ogsaa angaaende dette Spørgsmaal. Den Mand, der gennemfører en saadan Lov, vil skrive sit Navn i Verdenshistorien og vil gøre sig fortjent til et Nationalmonument, om nogen overhovedet skal have Nationalmonument. Vi - Kvinderne -vi har jo ingen Magt til selv at kunne gennemføre denne Sag, vi kan kun atter og atter, baade i Ord og i Gerning, pege hen paa den Uretfærdighed, der øves mod os og atter og atter anmode Mændene om at kuldkaste de Undtagelseslove, der gør Kvinderne til en „ufri" Stand i et Samfund, der ellers ynder at pynte sig med Navnet: et frit Folk under en fri Forfatning.
