« Tilbage til søgeresultaterne

Københavns Kommunelærerindeforening

Af: Anna Juul

« Se emneord

Det var i Begyndelsen af 60-erne, at den første eksaminerede Kommunelærerinde blev ansat ved Københavns Kommuneskole; men med rivende Hur­tighed voksede Lærerindernes Antal, saa at de 30 Aar senere talte mellem 4 og 500, som man ser, en ret be­tydelig Stand med fælles Uddannelse og fælles Interesser; men Lærerinderne havde kun lidt med hverandre at gøre; hver Skole udgjorde et lille Rige for sig, og naar der fremkom Spørgsmaal, som angik hele Standen, viste det sig, at der ikke var tilstrækkeligt Sammen­hold mellem Lærerinderne, man følte sig ikke solidarisk. Det var derfor naturligt, at den Tanke - især i vor, Foreningernes Tidsalder - kunde opstaa: Vi maa slutte os sammen, vi maa danne en Forening. Den Kvinde, hos hvem den opstod, var afdøde Kommune-lærerinde Frk. Nathan. - Støttet af en Kreds af Kommune­lærerinder udsendte hun en Indby­delse til alle Kommuneskoler i Kø­benhavn om Dannelsen af en For­ening, og det viste sig hurtig, at hun i Virkeligheden løste den bundne Tanke, idet en Mængde Lærerinder straks sluttede sig til, og „Københavns Kommunelærerindeforening" blev stif­tet i Februar 1891 med ca. 200 Med­lemmer.

Dens Formaal var først og frem­mest at samle Kommunelærerinderne til et Hele, ved maanedlige Møder at gøre dem bekendte med hverandre og drøfte Standens Anliggender, og endelig, last but not least, at træde til, hvis en Kollega, f. Eks. paa Grund af Sygdom skulde komme til at trænge til Hjælp ud over det, Sygekassen kunde yde.

Der er nu gaaet et Decennium siden Foreningens Stiftelse, og det kunde derfor være naturligt at kaste et Blik tilbage og se, hvorledes den har løst disse to Hovedopgaver. For det første er Medlemsantallet fra ca. 200 steget til ca. 500, hvilket igen vil sige, at det fra at udgøre Halvdelen, nu er naaet til 5/6 af alle Kommunelæ­rerinder. Foreningen har søgt at samle sine Medlemmer, dels ved in­struktive, dels ved underholdende Fo­redrag, har dannet en Sangforening, holder aarligt en større Fest og har endelig taget Affære i alt, hvad der angaar Standens specielle Anliggen­der. Der kan saaledes blandt andre nævnes: Arbejdet for Oprettel­sen af et Lærerindeseminarium, Del­tagelse i Musæumsudvalgene, Opfø­relse af Lærerindernes Bygning paa Mariendalsvej, Andragender til Magi­straten om Oprettelse af en Koge­skole og fri Vikar for dem, der søger den, et stort og omfattende Arbejde i Anledning af Lønningssagen og endelig Arbejdet med en ny Læse­plan.

Med Hensyn til den anden Side af dens Virksomhed, den understøt­tende, da kan den med Stolthed vise hen til, at den har kunnet yde Hjælp til alle dem, der i Overens­stemmelse med Lovene har søgt Laan eller Understøttelse. Lærerindeforeningen som saadan har dog ogsaa udadtil en Virksomhed; den er saa­ledes Medlem af Folkeuniversitetet, af Dansk Kvinderaad og sender de­legeret til det Udvalg, der virker for Kvinders kommunale Valgret og Valg­barhed. Den har ligeledes vidst at tilkæmpe sig Opmærksomhed fra Au­toriteternes Side, og det skyldes uden Tvivl den, at det for første Gang er blevet overdraget Lærerinderne selv ud af deres Midte at vælge 5, der sammen med 5 mandlige Kolleger og 5 Inspektører under Skoledirektørens og de 2 Viceskoledirektørers Forsæde skal udarbejde en ny Læseplan for Københavns Kommuneskole.

Derfor er der kun Grund til at ønske Foreningen alt godt og haabe, at det maa lykkes den at samle alle Københavns Kommunelærerinder - som Indbydelsesordene fra Stifterinden lyder: Gaa ind i Foreningen og se bort fra, om der er et eller andet, der kan støde - inden for sine Vægge i klar Forstaaelse af, at jo mere fuld­tallige og enige man bliver, des mere kan man udrette; det vil da og­saa nok lykkes  den at løse de Op­gaver, store saa vel som smaa, som Fremtiden maatte have at byde den.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder