« Tilbage til søgeresultaterne
Københavns kvindelige Gymnastikforening
Københavns kvindelige Gymnastikforening har min varmeste Interesse, og jeg kunde ønske, at mange, mange vilde faa Interesse for den, ikke blot den Interesse, der nøjes med interesseret at kigge til, nej, den der faar en til at være med, med Liv og Sjæl, ja i dette Tilfælde maa vi nok have hele Personen med.
Kvindelig Gymnastikforenings Formaal er at udbrede Kendskab til rationel Gymnastik, d. v. s. Gymnastik, der arbejder paa at kunne begrunde Virkningen af den enkelte Øvelse, Gymnastik, der vil udvikle vort Legeme harmonisk, gøre det sundt og stærkt og modstandsdygtigt.
Kontingentet er for alle Medlemmer 2 Kr. aarlig eller 25 Kr. en Gang for alle. De aktive Medlemmer betaler desuden 1,50 Kr. for hver Maaned, i hvilken de gør Gymnastik. Alle Medlemmer har Ret til at overvære eventuelle Præsentationer og Øvelserne paa de forskellige Hold.
Tidsskrifter af gymnastisk, pædagogisk og hygiejnisk Indhold cirkulerer blandt Medlemmerne.
Forskellige Tennis og Langboldhold er i Gang i Sommerhalvaaret.
I Løbet af Vinteren afholdes flere festlige Sammenkomster, der undertiden indledes med Foredrag.
Foreningen stiftedes i Oktober 1886 af nogle unge energiske Gymnastiklærerinder; dens første Leder var Frk. Mimi Strømbäch, eksamineret Lærerinde fra det kongelig-gymnastiske Central Institut i Stockholm. Foreningen afholdt øvelse mindst 2 Gange ugentlig i Tiden fra Oktober til Maj.
Skønt Foreningen begyndte paa aldeles bar Grund, idet den her blev Banebryder for ren, svensk Gymnastik efter Lings System, og snarere mødte Modstand end Velvilje, voksede den, saa Foreningen maatte oprette flere Hold, fordelt i Byen og Forstæderne. Nu tæller Foreningen 317 Medlemmer; dertil kommer alle Deltagerne paa de billige Aftenhold, som jeg senere skal omtale.
Det sidste Aar, 1899-1900 har været et indholdsrigt og interessant Aar i kv. Gymnastikforenings Historie.
I Januar holdt Frk. Henni Forchhammer Foredrag om Folkeuniversitetsforeningen for Medlemmer af alle Holdene. Gymnastikforeningen indmeldte sig som Medlem af ovennævnte Forening og kan derfor tilbyde sine Medlemmer Foredragene til en Pris af en Kr. pr. Række.
I Februar modtog Foreningen Opfordring til at deltage i Sportsfesten til Fordel for Kvindernes Bygning. Foreningen vedtog at deltage i denne med et Hold saa stort som muligt, samlet fra alle Foreningens Hold, under Ledelse af Hr. Løjtnant, Gymnastikdirektør Kaare Teilmann. Sportsfesten fandt Sted Søndag d. 29. April Kl. 4 i Koncertpalæet. At præsentere saa stort et Hold, 103 Deltagere, var noget nyt og kunde derfor gøre Regning paa Interesse; og den vandt denne; man huske saaledes „Kv. og Samf."s Omtale af Festen.
Se, alt dette er jo udmærket godt, formaalstjenligt og fornøjeligt og derfor morsomt at fortælle som saa meget andet. Men det kunde jo være, at der var en anden Grund til at skrive lidt om Foreningen og dens Virksomhed end netop den at more. Ja, der er en anden Grund.
Jeg vil bede Dem støtte denne Forening. Hvorfor, den vokser jo godt? Ja, det gør den, men den trænger til Støtte, og den fortjener Støtte, fordi den har sat sig en stor og smuk Opgave, som den trofast og energisk arbejder paa. Nu skal De høre.
For at lade Kvinder af alle Samfundsklasser, saa mange som mulig, faa Del i Gymnastik og derved i de gavnlige Følger af Gymnastik oprettede Foreningen i 1895 billige Aftenhold.- Tilslutningen til disse er saa stor, at Deltagerne i Aar er fordelt paa 6 Hold - Kommunerne, København og Frederiksberg, stiller sig velvilligt og hjælpende overfor denne Side af Foreningens Virksomhed, idet de har tilstaaet Foreningen frit Lokale, foreløbig dog kun to, henholdsvis i Byen og paa Frederiksberg. Det var ønskeligt, om Kommunen for Alvor vilde hjælpe; i dette Tilfælde vilde det jo i Grunden blive Selvhjælp.
Deltagerne paa de billige Aftenhold, der ledes af flinke Lærerinder i godt ventilerede Lokaler, betaler 25 Øre om Maaneden for 2 ugentlige Tiimer, der ligger 8 ½ -9 ½ om Aftenen. Af Iver og Interesse for Sagen arbejder disse Ledere; de lønnes ikke. Mon det ikke ogsaa er den største Belønning saadan at se den Glæde og Lyst, hvormed disse Deltagere arbejder. Deltagerne er For-retningsdamer, Tjenestepiger, Fabrikspiger, Syjomfruer, kort alle, der efter et stillesiddende eller ensidigt Dagsarbejde trænger til at føle Blodet strømme livligere, føler Trang til at række og strække sig.
Er det virkelig saa dejligt og formaalstjenligt efter en trættende Dag at hoppe omkring paa Kommando? Spørg dem, der Aar efter Aar kommer igen, hvad deres Mening er om Gymnastikken. Svaret vil enstemmigt blive. „Kom med, prøv selv." Jeg gør selv Gymnastik, gør det hver Dag, saa jeg kan tale med. Det er fuldt ud forfriskende; det giver én Livsværdi og. Livslyst. Det er ikke altid lige let, der er Vanskeligheder at overvinde; men de kan overvindes, har man Lyst og Vilje, og dét ved De alle, at kun lidt kan lignes med det: at vinde frem.
Baade unge og gamle kan være med; thi hver Times Gymnastik bestaar af en Række Øvelser, der lader Hoved, Arme og Ben, Ryg, Sider, Bryst faa en Omgang, og det skulde være besynderligt, om man ikke skulde kunne gøre, en af Øvelserne, og kan De gøre en Øvelse rigtigt og godt, har De Haab om ogsaa at kunne gøre en anden og saa fremdeles, det hele gaar jævnt fremad. De kommer med Viljen og Lysten, og Deres Lærerinde opmuntrer Dem paa bedste Maade, skulde det saa ikke gaa godt; jo vist. Til dem, der har svært ved at overvinde sig til at gøre Gymnastik, vil jeg sige: „Overvind Dem!’’ Det har jeg gjort, og jeg er henrykt derover. Det er det første Skridt, der koster, og i dette Tilfælde er Skridtet desuden det største, thi det er vanskeligt at overvinde sig selv. Ja, saa kom og gør Gymnastik! De kan alle være med, hvor ringe eller store Deres gymnastiske eller pekuniære Evner er. Skulde De ikke kunde gøre en enkelt Øvelse eller ikke kunne taale den, bliv saa ikke alt for ked af det; det gælder jo ikke om at blive Akrobat eller Slangemenneske eller andet sligt attraaværdigt. Belønningen for Deres Anstrengelser er, at De føler Deres Legeme ungt og spændstigt, og De mærker, at Dere Aandsliv holder Trit med det. Kom frem for alt med Viljen,
„Det er Viljen, som det gælder,
Viljen frigør eller’ fælder."
Dette var jo nærmest en Opmuntring til at være aktiv og altsaa til Københavnerne.
Nu henvender jeg mig til alle de mange Kvinder, unge og gamle, som sidder rundt om i Danmark, til dem, der daglig kan nyde dejlig frisk Luft og smukke Spadsereture eller har Arbejde i frisk Luft, og til dem, der kender til stillesiddende og ensformigt Arbejde: „Meld Dem ind som passive Medlemmer". De behøver blot paa et 5-Øres Brevkort, adresseret
Frøken K. S. Præstgaard,
Istedgade, 2 C., 1. Sal,
København B.,
at indmelde Dem. Jeg tør garantere Dem venlig Modtagelse. Bidrag pr. Postopkrævning. Kommer De til København, kan De forvisse Dem om Sandheden af det her skrevne. De er velkommen til Øvelserne.
I kvindelig Gymnastikforening gøres der nu Gymnastik efter Gymnastik-kommissionens Haandbog i Gymnastik. Skal vi, der kender Foreningens Virksomhed og dens energiske Sty-relse, lade vor Tak for det gamle Aar forene sig til Ønsket om et godt, lyst og heldbringende Aar for Københavns kvindelige Gymnastikforening.
E. Nielsen.