« Tilbage til søgeresultaterne
Kristelig Livsbelysning
Et Modskrift mod Prof. Troels Lunds „Livsbelysning."
Af Pauline Aggersborg.
Fru Aggersborgs Skrift burde være kaldet:
„Evangelisk luthersk Livsbelysning"; det er skrevet ud fra et udelukkende luthersk kirkeligt Standpunkt. For alle dem, der indtager dette Standpunkt, vil Bogen sikkert være et saare velkomment Indlæg imod den friere religiøse Livsanskuelse, som gør sig gældende i Prof. Troels Lunds „Livsbelysning", og som paa mange Maader fremtræder i Nutiden.
Fru Aggersborg skriver med stor Varme og Overbevisning, og hendes Sprog er smukt og klart. Det kan dog næppe antages, at hendes Ord vil virke der, hvor det synes at være hende mest magtpaa-liggende at spore deres Virkning, nemlig paa dem, som hun benævner „den aandsforladte unge Slægt".
Denne unge Slægt lader sig næppe paavirke ved Henvisning til Kirkens Dogmer og Naademidler, som hviler paa Bibelens Avtoritet. Overfor dem, der ikke anerkender denne Avtoritet, kan Bibelens Ord selvfølgelig ikke bruges som Grundlag for en Bevisførelse.
Det er et Spørgsmaal om ikke Troels Lunds „Livsbelysning’’ er mere skikket til at fremkalde Aand, Religiøsitet og ansvarlig Livsanskuelse hos en aandsforladt Ungdom.
Det er ikke her Stedet til at give en Fremstilling eller Bedømmelse af Prof. Lunds betydelige Bog. Det skal kun henstilles, om Fru Aggersborg ikke havde valgt heldigere ved at udsende et Modskrift mod andre af Tidens litterære Frembringelser, naar det var hendes Hensigt at paavirke Ungdommen i kristelig og religiøs Henseende.
,.Livsbelysning" afsluttes med efterfølgende Sætning: „Men mens Blikket med Spænding iler fremad mod det, der bruser dem i Møde, toner endnu tillidsfuldt det gamle Feltraab gennem Rækkerne, om end med forskellig Tydning: ,,Saa bliver da de tre, Tro, Haab og Kærlighed, men størst af disse er Kærlighed.""
En Bog, hvis sidste Ord fremhæver denne Pauli skønne Lære, kan umuligt være vildledende for Ungdommen.