« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Uge til Uge

« Se emneord

Dansk Kvindesamfund.

Københavnskredsens Klubaften i Mandags var stærkt besøgt, og Fru Münters interessante Foredrag hørtes med spændt Opmærksomhed. Vi ag­ter at gengive større Brudstykker deraf, men maa paa Grund af meget ophobet Stof vente dermed til næste Gang.

 

Odense Kreds

Ved Medlemsmødet i Aftes paa Højskolehjemmet holdt Forstander­inden for Seminariets Børneskole, Fru Zimsen, et meget interessant Foredrag om islandske Kvinders Gerning og Levevis.

Der var mødt 50-60, hvoraf en Del unge Piger fra Aftenskolen.

Fru Zimsen har selv levet en Del Aar paa Island, og man skønner, at hun har levet et rigt og godt Liv der. Det var en levende og fængslende Skildring, som kun den kan give, der hjærteligt har taget Del i saavel aandeligt som folkeligt Røre paa den fjerne Ø.

Odense, d. 7. Februar 1901.

K. N.

 

Dansk Kvinderaad.

Opmærksomheden  henledes  paa  omstaaende Annonce.

 

Damernes Kunstflidsforenings Skole

nar nu begyndt sin Virksomhed, Pile­stræde 9. Vi saa forleden forskellige Væve, der alt er sat i Gang. Der var „Munkebælte" (svensk), „Aaklæde" (norsk), Smyrna og en russisk Væv­ning, der ligesom dens Vævestol var svært ejendommelig, og som i karak­teristiske Mønstre vil blive meget an­vendelig til Gardiner, Drapperier og lign. Forskellige andre Slags Væv­ninger tænkes i Tidens Løb paabegyndte.

Dette Kursus strækker sig over 4 Maaneder.

Med Hedebosyning og Hvidsøm var et Hold paa 6 Damer beskæftigede. Til denne Afdeling hører ogsaa Klæ­debroderi, Gyldenbroderi. Arabisk Tek­nik og mange andre Slags Broderi. Særlig agter man at lægge sig efter den danske Bondesyning, for hvilken der jo findes udmærkede Mønstre paa Folkemuseet.

Forstanderinde for Skolen er Frk. Gertner, der er uddannet i Stokholm.

 

 


Folkeuniversitetsforeningen i København

har af det Raben-Lewetzauske Fond faaet bevilliget en Sum af 500 Kroner til fortsat Virksomhed.