« Tilbage til søgeresultaterne
For hundrede Aar siden
Et fransk Lovudkast fra Begyndelsen af Aarhundredet, offentliggjort i Kvindedagbladet „La Fronde", vil muligvis interessere danske Læsere. Det skal have gjort megen Lykke i Paris og være blevet billiget af Tidens alvorligste Mænd. Det lyder:
I Betragtning af, at den anstændige Kærlighed, det hæderlige Ægteskab, den moderlige Ømhed, den datterlige Ærbødighed, Taknemmeligheden overfor Velgerninger o. s. v., har bestaaet før Opfindelsen af Alfabetet, Skrivekunsten og Sprogstudiet, og vil vedblive at bestaa uden disse Kundskaber ;
at en Kvinde, der ikke kan læse, er tilbageholden i sine Udtalelser, blufærdig i sit Væsen, ordknap, beskeden og bly, rolig og overbærende, medens den, der kan læse og skrive, har Tilbøjelighed til Bagtalelse, Egenkærlighed, Foragt for dem, der ved mindre;
at Naturen selv ved at forsyne Kvinderne med en uforlignelig Talefærdighed synes at have villet spare dem Arbejdet ved at lære at læse og skrive;
at Kvindernes søde Pludren rigelig holder dem skadesløse for deres Mangel paa Stil;
at de Kvinder, der gør sig til af at kunne læse og skrive, ikke hører til dem, der bedst forstaar at elske;
at Frankrig ikke vilde have kendt nogen Bartholemæusnat, hvis Catherina af Medici ikke havde kunnet læse;
at en Kvinde i Almindelighed taber i Ynde, ja endog i gode Sæder, efterhaanden som hun erhverver sig Kundskaber og Talenter; saasnart hun kan læse og skrive, tror hun sig frigjort fra det Formynderskab, som Naturen og Samfundet til hendes eget bedste har holdt hende i; hvor megen Splid og Uhygge er der ikke i et Ægteskab, hvor Konen ved lige saa meget eller mere end Manden? at det, efter at man i alle Fag træffer Kvinder, har vist sig, at Ammen sulter sit Barn, Butiksjomfruen forsømmer sin Disk, Kokkepigen sit Køkken, Arbejdersken begynder senere paa Dagen og holder tidligere op, Frisørinden brænder sin Frues blonde Haarlokker, Sygeplejersken og Medici-nalhandlersken dræber deres Syge paa Grund af Forvekslinger, og den unge Pige, der er bleven klog, siger, at hendes Moder vrøvler, og behandler sin Fader som en gammel Tosse.
løvrigt er det at forhindre Kvinderne i at læse et stort Skridt henimod at standse Overfloden af Bøger og hindre Litteraturen i at gaa over paa Spindesiden.
Følgelig byder Fornuften:
at Kvinder, saavel ugifte, gifte som Enker aldrig tager Pen i Haanden;
at man overlader
Manden: Kaarden og Pennen,
Kvinden: Naalen og Tenen,
Manden: Herkules’ Kølle,
Kvinden: Omphales’ Rok,
Manden: Geniets Frembringelser,
Kvinden: Hjertets Følelser.
Fornuften byder, at hvert Køn bliver paa sin Plads.
