« Tilbage til søgeresultaterne
Embedsmændenes Døtre paa Finansloven
Finantsminister Sharling har under Debatten i Rigsdagen om Lønnings-loven nævnt Døtrenes Uddannelse som en Post henhørende under den „højere Levefod", som Embedsmændene af Tidsforholdene er tvungne ind paa.
Dette forekommer os ikke at være nogen rigtig klar og god Bogføring.
En højere Levefod, det vil sige, saa og saa meget mere Mad og Vin til Mandens Venner, saa og saa mange flere Silkekjoler til hans Kone og Døtre, saa og saa mange Cycler, Rejser og andre af Nutidens Fornøjelser for Børnene, som de tidligere har maattet være foruden.
Døtrenes Uddannelse derimod betyder, at disse tager Del i det produktive Arbejde: den maa derfor snarere skrives paa Indtægts- end paa Udgiftssiden.
Vi er jo nu milevidt borte fra den Tid da:
Alene i Dagligstuen
Professorens Datter sad
og nynnede paa en Vise,
hun lærte sig udenad.
Hvorefter han gik op og fik sit Kys, mens hun satte sig ned og nynnede videre, indtil det passede ham at komme igen og hente hende.
Til Trods for, at Staten indtil videre kun ofrer yderst lidt paa Pigebørnene, kan nu mangen en af disse støtte Forældrene ved at betale for sig i Hjemmet, kan samle til Udstyr i Stedet for at trække paa Faderen, eller sørge for sine ældre Aar hellere end at volde ham Bekymring i saa Henseende. Vistnok fordres der en lang og dyr Uddannelse til kunstnerisk eller videnskabelig Virksomhed,
ja selv til at tage Almuelærereksamen. Men den Hjælp, som skal ydes hertil, bør være tilgængelig lige saa vel for den fattige Arbejders og enhver anden Skatteborgers begavede Datter som for Embedsmandens. Den bør ikke være afhængig af, om Faderen staar højere eller lavere, paa Lønningsskalaen, om han er mer eller mindre tyrannisk eller liberal overfor Datteren, men af dennes Evne til at drage Nytte af den og igen gøre det lærte frugtbringende for Samfundet. Det bør ikke være et Privilegium for den vellønnede Embedsmand at have sin Datter paa Universitetet, Kunstakademiet eller Konservatoriet. Dette bliver da til en Forfængelighedssag, og Pigebørnene kunde ligesaa godt studere paa den gamle Maade, der kunde være dyr nok, men for saa vidt mere uskyldig, som de den Gang var sig vel bevidst kun at være Dilettanter. Dilettanter vil de ogsaa nu let blive, dersom der ikke stilles den Fordring til dem, at de skal yde noget for det, der der ofres paa dem.
Hvad der gives til Døtrene, Hr. Finansminister, beder vi derfor om maa blive givet givet direkte, ikke gennem Fædrenes Lønninger.
