« Tilbage til søgeresultaterne
De kvindelige Herreskrædderes Fagforening af 1883
Da nogle Kvinder den 13. September 1883 samledes og fik dannet ovennævnte Forening, var det med det Formaal, ved oplysende og faglige Møder at udvikle Interessen hos Syerskerne og Forstaaelsen af, at kun gennem en stærk faglig Organisation vilde det lykkes dem at blive højnet i økonomisk Henseende. Den Tanke, som de Kvinder da havde, og som danner Grundlaget for vore Love den Dag i Dag, er der i de Aar, som er forløbne siden, troligt bleven arbejdet efter. Mange Gange blev Arbejdet, som Bestyrelsen giorde for at naa frem, kun bitter Skuffelse, da Syerskernes Fag vel nok er det allervanskeligste at organisere; Syerskerne er jo nemlig Hjemmearbejdere og sidder gemte i al Verdens Hjørner. Dog Aaret 1899 blev Vidne til den største Kamp, der nogensinde fra Syerskernes Side blev ført herhjemme med Held, og maaske dette gælder langt ud over vore Grænser. Hvorledes skete dette ? Fra Begyndelsen, Midten og Slutningen af 1898 var det, som om alt, hvad der hed Syersker i Herreskrædderfaget, vaagnede og vilde være med, være med at søge at faa mere menneskeværdige Forhold at arbejde under, og dette kunde kun ske ved at faa en Priskurant fastslaaet og anerkendt i de større en gros Forretninger; som det var, blev der betalt aldeles vilkaarligt; dette vilde Syerskerne ikke længere finde sig i. Da vor Forening staar som en Afdeling af Dansk Skrædderforbund, søgte vi gennem Hovedbestyrelsen i Begyndelsen af 1898 en Forhandling med Fabrikanterne, der nu mente, det ikke var nødvendigt, at Hovedbestyrelsen var med til Forhandling; de mente, at en Forhandling med vor Afdelingsbestyrelse var nok; de vilde nu som tidligere skubbe det til Side, der for os var af Betydning. Da vi af disse Grunde ikke kunde komme til mindelig Forhandling, vedtoges det at nedlægge Arbejdet, hvilket skete i Februar 1899. Ved Syerskernes udmærkede Sammenhold lykkedes det at faa Strejken afsluttet efter 14 Dages Forløb med en Priskurants Gennemførelse og en gennemsnitlig Lønforhøjelse af 10°/o.
Efter Strejken.var den første Opgave da at oprette Klubber, der bestaar i, at hver Forretnings Arbejdersker slutter sig sammen og holder Møder l Gang hver Maaned, og Klubbernes Formaal er at kontrollere, at Arbejdsforholdene er, som de skal være, og at den indgaaede Overenskomst overholdes. Klubberne staar som Underafdelinger af Foreningen. Samme Aar, som Strejken var, afholdtes i Avgust Maaned Kongres i Dansk Skrædderforbund, hvor vor Afdeling var repræsenteret med 12 Delegerede, det største Antal, der hidindtil havde været med. Her vedtoges det at forhøje Kontingentet, saaledes at vi var fri for Paaligninger under Strejker; dette er allerede kommet os til Gode i fuldt Maal. Hvad der principmæssigt havde Betydning for os, var det, at vi fik Foden indenfor Hovedbestyrelsen, idet en Kvinde fik Sæde der, og at det vedtoges, at Dansk Skrædder-forbund gjorde de indledende Skridt til at oprette Produktionsværksteder og Udsalg i Forbindelse med en Fagskole for Kvinder, et Sted, hvor der samvittighedsfuldt bliver givet Undervisning, saa at vi med Tiden kan faa virkelig dygtige Herreskræddere, noget, der har den allerstørste Betydning.
Aaret 1899, der var et saa minderigt Aar i danske Arbejderes Historie, var det ogsaa for os, ikke alene fordi vi forstod at samle os, men ogsaa fordi vi kom til at lide under Kapitalistuhyret Lock-outen. Fabrikanterne var nemlig, siden vi forhandlede med dem, blevne Medlemmer af Arbejds-giverforeningen, som dikterede Lock-outen, og da de ikke kunde faa Bugt med de mandlige Arbejdere, greb de til dette ogsaa at kaste Kvinderne paa Gaden, for at de ikke ved deres Fortjeneste skulde bidrage til at holde den værste Nød borte fra mangt et Hjem; det kunde gøres med koldt Blod; men for de smaa i Samfundet maatte dette bidrage til, at de fastere end nogensinde tidligere maatte holde fast ved deres Organisation, der er deres eneste Værn imod Kapitalens Udbytning og Hensynsløshed.
Da vi er et Led af de samvirkende Fagforbund, og som før nævnt af denne Grund maa have eet for en Syerske temmelig højt Kontingent, l Kr. om Maaneden, var det nødvendigt, at vi havde et Kontor, saaledes at Kontingentet blev indbetalt ugevis; dette har vi opnaaet og er indstalleret i Rømersgade 22, 3. S.
Endnu kun til Slutning dette: vor Forening Søger saa godt som muligt at være med, naar det gælder Oplysning; vi er saaledes Medlemmer af Folkeuniversitetsforeningen, yder Bidrag til de arbejdsløses Læsestue »Frem« og har Repræsentant i danske Kvindeforeningers Valgretsudvalg.
For at være hverandre til Hjælp i Sygdomstilfælde, har vi indenfor vor Ramme en Hjælpekasse, der efter Medlemsantallet yder en større eller mindre Sum. Jeg ser Fremtiden fortrøstningsfuld i Møde; thi Syerskerne, en Klasse Mennesker, der vel ofte har levet som upaaagtede Eksistenser, har med eet Slag hævet deres Niveau saaledes, at de nu er en Stand, der maa regnes med.
