« Tilbage til søgeresultaterne

Syerskerne i Paris

« Se emneord

 


Syerskerne i Paris

er i Færd med at gøre Strejke. Pa­ris, hvorfra Alverdens Elegance udgaar, overanstrenger sine Arbejder­sker og betaler dem daarligt. De verdensberømte Huse, som kompo­nerer Tidens kostbareste Toiletter, beskjæftiger Skarer af Syersker, som er intet mindre end smaa Kunstner­inder, der nok kan gjøre Krav paa en menneskeværdig Behandling. Reg­len er 10 Timers Arbejde om Dagen, men ofte lover Chefen et Arbejde færdigt med saa kort Frist, at Syer­sken maa tage det med hjem og bruge Natten til at fuldføre det. Da Nattearbejde ikke betales bedre end Dagarbejde, og der maa brændes baade Kul og Petroleum, bliver For­tjenesten ofte lig Nul. De strejken­des Fordringer er en Arbejdsdag paa 8 Timer, betalt med 6 Francs for de bedst uddannede Syersker og nedefter indtil l ½  Frc. for de mindst dygtige. Endvidere forlanger de bedre ventilerede Lokaler og en Spisesal. Ofte maa de sidde hele Dagen ved et Gasblus i daarlig Luft, og ved Frokosttid bliver de lukket ud paa Trappegangen, hvor de kan nyde deres Mad i Træk og Kulde.

Paa Kvindekongressen i Sommer blev de af den utrættelige Marguerite Durand, Udgiverinden af »La Fronde«, animerede til at slutte sig sammen for at opnaa bedre Vilkaar, men en Sammen-slutning af Kvinder var den Gang utænkelig, men nu allerede - efter at de mandlige Dameskræddere er begyndt en Strejke - kommer lidt efter lidt Kvinderne til. Meget frygtsomme i Begyndelsen - Kon­kurrencen er stor, og det gælder jo for mange Livsbetingelsen ikke alene for sig selv, men for Børn, Forældre eller anden Slægt - forstaar de efterhaanden, at Sammenslutning er deres eneste Redning. Hver Dag holdes Møder omkring i Paris, og hver Dag forlader flere og flere Sy­stuerne for at samles med deres Kol­leger paa Møderne. Kvinderne bli­ver mere og mere dristige til at be­træde Talerstolen, og mange af de unge Piger har imponeret ved deres Talegaver. Hele Paris er optaget af Strejken. Kvindedagbladet »La Fronde« er deres bedste Støtte. Straks den første Dag offentlig-gjorde Margue­rite Durand, der altid er i Spidsen for ethvert kvindevenligt Foretagende, at hun aabnede en Subskription for de strejkende, og hun satte sig selv øverst paa Listen med 500 Frc. Meddelelsen herom blev paa For­middagsmødet modtaget med stor­mende Begejstring, og en Deputation blev sendt til »La Fronde« for at takke og underhandle med Redakti­onen om Sagen. Fru Durand stillede »La Fronde« til de strejkendes Dis­position, udtalte., at Paris ikke kunde undvære sine Syersker, hvis Talent er skattet hele Verden over. Hvis de virkelig forstod dette, var Sejren dem vis. Dette skete den 12. Febr.; den 22. havde Subskribtionslisten i »La Fronde« naaet en Sum af 3,381 Frc. Hver Dag drager stadig vok­sende Skarer syngende gennem Ga­derne. Rue de la Paix, den elegante Gade, hvor de store Damemagasiner findes i Mængde, fyldes indtil Træng­sel af det fine Publikum, der vil se de kække unge Piger, som indfinder sig her for at indgyde deres endnu arbejdende Søstre Mod. »La Fronde« sælges overalt paa Gaderne til For­del for de strejkende. Studenterne synger Viser til dem, som rives væk til Fordel for dem. Overalt hører man Omkvædet: »Det er 8 Timer, vi vil ha’e!« Handelsministeren Millerand stiller sig venligt overfor deres Fordringer. En Plan om, at Syerskerne skal slutte sig sammen og danne fælles Systuer uden Principa­ler, vinder mer og mer Tilslutning. Endnu den 22. var Strejken ikke endt.

I Holland er alle Syersker orga­niserede i en Fagforening. Et Med­lem af denne var i Paris for at gøre sig nærmere bekendt med Strejken. Hun udtalte det Haab, at deres nationale Fagforening i Tiden maatte blive international.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner