« Tilbage til søgeresultaterne
Syerskerne i Paris
Syerskerne i Paris
er i Færd med at gøre Strejke. Paris, hvorfra Alverdens Elegance udgaar, overanstrenger sine Arbejdersker og betaler dem daarligt. De verdensberømte Huse, som komponerer Tidens kostbareste Toiletter, beskjæftiger Skarer af Syersker, som er intet mindre end smaa Kunstnerinder, der nok kan gjøre Krav paa en menneskeværdig Behandling. Reglen er 10 Timers Arbejde om Dagen, men ofte lover Chefen et Arbejde færdigt med saa kort Frist, at Syersken maa tage det med hjem og bruge Natten til at fuldføre det. Da Nattearbejde ikke betales bedre end Dagarbejde, og der maa brændes baade Kul og Petroleum, bliver Fortjenesten ofte lig Nul. De strejkendes Fordringer er en Arbejdsdag paa 8 Timer, betalt med 6 Francs for de bedst uddannede Syersker og nedefter indtil l ½ Frc. for de mindst dygtige. Endvidere forlanger de bedre ventilerede Lokaler og en Spisesal. Ofte maa de sidde hele Dagen ved et Gasblus i daarlig Luft, og ved Frokosttid bliver de lukket ud paa Trappegangen, hvor de kan nyde deres Mad i Træk og Kulde.
Paa Kvindekongressen i Sommer blev de af den utrættelige Marguerite Durand, Udgiverinden af »La Fronde«, animerede til at slutte sig sammen for at opnaa bedre Vilkaar, men en Sammen-slutning af Kvinder var den Gang utænkelig, men nu allerede - efter at de mandlige Dameskræddere er begyndt en Strejke - kommer lidt efter lidt Kvinderne til. Meget frygtsomme i Begyndelsen - Konkurrencen er stor, og det gælder jo for mange Livsbetingelsen ikke alene for sig selv, men for Børn, Forældre eller anden Slægt - forstaar de efterhaanden, at Sammenslutning er deres eneste Redning. Hver Dag holdes Møder omkring i Paris, og hver Dag forlader flere og flere Systuerne for at samles med deres Kolleger paa Møderne. Kvinderne bliver mere og mere dristige til at betræde Talerstolen, og mange af de unge Piger har imponeret ved deres Talegaver. Hele Paris er optaget af Strejken. Kvindedagbladet »La Fronde« er deres bedste Støtte. Straks den første Dag offentlig-gjorde Marguerite Durand, der altid er i Spidsen for ethvert kvindevenligt Foretagende, at hun aabnede en Subskription for de strejkende, og hun satte sig selv øverst paa Listen med 500 Frc. Meddelelsen herom blev paa Formiddagsmødet modtaget med stormende Begejstring, og en Deputation blev sendt til »La Fronde« for at takke og underhandle med Redaktionen om Sagen. Fru Durand stillede »La Fronde« til de strejkendes Disposition, udtalte., at Paris ikke kunde undvære sine Syersker, hvis Talent er skattet hele Verden over. Hvis de virkelig forstod dette, var Sejren dem vis. Dette skete den 12. Febr.; den 22. havde Subskribtionslisten i »La Fronde« naaet en Sum af 3,381 Frc. Hver Dag drager stadig voksende Skarer syngende gennem Gaderne. Rue de la Paix, den elegante Gade, hvor de store Damemagasiner findes i Mængde, fyldes indtil Trængsel af det fine Publikum, der vil se de kække unge Piger, som indfinder sig her for at indgyde deres endnu arbejdende Søstre Mod. »La Fronde« sælges overalt paa Gaderne til Fordel for de strejkende. Studenterne synger Viser til dem, som rives væk til Fordel for dem. Overalt hører man Omkvædet: »Det er 8 Timer, vi vil ha’e!« Handelsministeren Millerand stiller sig venligt overfor deres Fordringer. En Plan om, at Syerskerne skal slutte sig sammen og danne fælles Systuer uden Principaler, vinder mer og mer Tilslutning. Endnu den 22. var Strejken ikke endt.
I Holland er alle Syersker organiserede i en Fagforening. Et Medlem af denne var i Paris for at gøre sig nærmere bekendt med Strejken. Hun udtalte det Haab, at deres nationale Fagforening i Tiden maatte blive international.
