« Tilbage til søgeresultaterne

Dansk Kvinderaad

« Se emneord

 


Dansk Kvinderaad

holdt Møde Fredag den 22. Februar. Efter Optagelsen af to nye Enkelt­medlemmer nedsattes der to Udvalg, 1) et »Børneudvalg«, hvori indvalgtes foruden Frk. Joh. Blom (Formand), Fru L. Nørlund og Fru Svendsen, og 2) et Presseudvalg, der foruden Frk. H. Forchhammer (Formand) kom til at bestaa af Fru Johanne Meyer og Frk. Elna Mygdal.

Formanden for D. K. R. med­delte, at hun netop havde modtaget et Memorandum, d. v. s. en trykt Rundskrivelse, fra Presidenten for det internationale Raad, Mrs. Sewall,

med Beretning om Mødet i Paris Sommeren 1900. Næste Møde af den internationale Bestyrelse bliver vist­nok i Haag i Juli 1901.

Der er stiftet nye Kvinderaad i Ita­lien, Schweitz og Frankrig, saa at det internationale K. R. nu tæller 13 nationale Raad. Mrs. Sewall beder de forskellige Kvinderaad tage under Overvejelse, hvad der kan gøres for at fremme Voldgiftssagen. Endvidere meddelte Formanden, at der var kom­men Indbydelse til D.K.R., til at lade sig repræsentere ved en Sygeplejerske­kongres, der i September i Aar skal holdes under den store Pan-Amerikanske Udstilling i Buffalo i Staten New York. De tilstedeværende opfor­dredes til at meddele Formanden, hvis de hørte om nogen dansk Kvinde, der rejste derover, og som egnede sig til at repræsentere D. K. R. Det beklagedes, at Fru Norrie, der havde faaet særskilt Indbydelse, ikke saa sig i Stand til at rejse.

Derefter blev Ordet givet til Fru Lund, der bad om de tilstedeværendes Tilslutning og Samvirken i Tilfælde af, at det Besøg af islandske Damer, hvortil »Cirklen« har indbudt*), skulde komme i Stand.

*) Meddelt her i Bladet Nr. 4 og 5

Fru Norrie meddelte i Tilslutning hertil, at hun har korresponderet med forskellige islandske Kvinder og opfordret dem til at danne et islandsk Kvinderaad, hvilket dog efter Meddelelser deroppe fra af rent praktiske Grunde næppe vil kunne lade sig gøre, hvorimod en mulig Tilslutning til dansk Kvinderaad var stillet i Udsigt.

Som sidste Punkt paa Dagsorde­nen drøftedes Centralbureauets For­hold, idet Fru Norrie hævdede, at det ikke uden forøgede Pengemidler vil kunne løse sin Opgave, at samle og atter udbrede Oplysninger om Kvinders Forhold. Det lagdes Raadet indtrængende paa Sinde at virke for paa en eller anden Maade at skaffe Driftskapital til Veje.

Formænd og delegerede i de For­eninger, der udgør D. K. R., samt Enkeltmedlemmerne anmodes ind­trængende om at sende skriftlig Med­delelse til D. K. R.s Kontor om en­hver Forandring i de Adresser, hvor­under D. K. R.s Meddelelser skal ud­sendes.

D. K. R. afholder Generalforsam­ling Lørdag den 16. Marts Kl. 7 ½ , Nørregade 33.