« Tilbage til søgeresultaterne

Den hemmelige Ret

Af: Pauline Aggersborg

« Se emneord

Den hemmelige Ret.*)

*)    Har henligget af Mangel paa Plads.

Red

Naar man har set, i hvor høj Grad Pressen har fulgt og været op­tagen af Alma Bondesens Konflikt med Politiet, saa undres man over, at Tusinder af unge, ubeskyttede Pi­ger har lidt en langt dybere For­smædelse end hun, uden at der af nogen af Pressens Repræsentanter har været rørt en Pen mod den Hem­melighedsfuldhed, hvori Sædelighedspolitiet indtil for kort siden indhyl­lede deres Færd. Faktisk er det, at indtil for faa Aar tilbage havde Po­litibetjentenes Magt overfor de unge, ubeskyttede Kvinder den videst mu­lige Udstrækning. En saadan Lovens Haandhæver kunde, med en løs An­givelse i Lommen, den være falsk eller sandfærdig, rive en Kvinde ud af sin Stilling eller bort fra sit Ar­bejde og tage hende med paa Sta­tionen. Vovede hun at forsikre om

sin Uskyldighed, saa bød man hende at tie; man havde Betjentens Rap­port, og den stolede man paa. Ved Politiets Advarsel var hun da stemp­let som et usædeligt Individ i alles Øjne, og i sin gamle Plads kom hun vanskelig tilbage igen. Usandsynligt er det i Følge saadanne Forhold ikke, hvad der forsikres, at en Pige med et kønt Ansigt ligefrem kunde blive forfulgt af Politiet og uden Lov og Dom, ikke at tale om Defensor, ofredes hun til den offentlige Prosti­tution.

Medens man saaledes kun kan glæde sig over, at Alma Bondesen har faa et rigelig Erstatning og fuld Oprejsning for den Uret, der skete hende, er det en Gru at tænke paa, hvor mange af hine skyldige eller uskyldige, der maaske den Dag i Dag lever et Liv i grænseløs Elendighed. Og staar det end bedre til nu med Lovens Udførelse, saa trænges der dog bestandig til at værnes om de unge, ubeskyttede Piger, der maa bøje sig under en lovlig og dog uret­færdig Behandling.

Siden   1878,  da Foreningen mod Lovbeskyttelse for Usædelighed stif­tedes, har enkelte Mænd og Kvin­der gjort Indsigelse mod den nævnte Lovgivning, og der er paa deres For­anledning indgivet en Adresse til Rigsdagen med 250,000 Underskrifter. Men forøvrigt har det danske Folk med utilbørlig Taalmodighed fundet sig i sin Mishandling og Skændsel. Alt for Sundhedens Skyld, som selv­følgelig ikke bedres ved en offentlig Prostitution. Den danske Stat, som har en kristelig Kirke, har ikke fun­det det under sin Værdighed at være medvirkende ved Bordellers Forsy­ning med Skøger og at gøre sig en Indtægt af dem. Alt, for at mod­virke den Sygdom, der netop ved den lettere Adgang til Usædelighed, som den offentlige Prostitution byder, bre­der sig ustandselig.

Det danske Folk ofrer fremdeles Ære og Samvittighed ved at holde paa den offentlige Prostitution, uagtet den er en Haan mod Guds Bud, en Fristelse for tusinde Mænd og For­tabelse af Legeme og Sjæl for tusinde Kvinder. Skulde det ikke være hen­sigtsmæssigt at forsøge at gaa den modsatte Vej: at holde de højeste Livsværdier i Ære, forbyde Bordeller og Skøgevæsen og lade hvert Men­neske bære Ansvar for sine Tanker og de deraf følgende Handlinger. Skulde det ikke kunne blive klart for Menneskeheden, at det usynlige er en Magt, og at kun ved at be­herske sin Lyst og gøre sin Pligt, arbejder det enkelte Menneske og Samfundet paa den faste Grund, hvorpaa den enkeltes og Samfundets Lykke, med Sundhed og Livsglæde i Følge, kan bygges.

« til toppen

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner