« Tilbage til søgeresultaterne
Den hemmelige Ret
Den hemmelige Ret.*)
*) Har henligget af Mangel paa Plads.
Red
Naar man har set, i hvor høj Grad Pressen har fulgt og været optagen af Alma Bondesens Konflikt med Politiet, saa undres man over, at Tusinder af unge, ubeskyttede Piger har lidt en langt dybere Forsmædelse end hun, uden at der af nogen af Pressens Repræsentanter har været rørt en Pen mod den Hemmelighedsfuldhed, hvori Sædelighedspolitiet indtil for kort siden indhyllede deres Færd. Faktisk er det, at indtil for faa Aar tilbage havde Politibetjentenes Magt overfor de unge, ubeskyttede Kvinder den videst mulige Udstrækning. En saadan Lovens Haandhæver kunde, med en løs Angivelse i Lommen, den være falsk eller sandfærdig, rive en Kvinde ud af sin Stilling eller bort fra sit Arbejde og tage hende med paa Stationen. Vovede hun at forsikre om
sin Uskyldighed, saa bød man hende at tie; man havde Betjentens Rapport, og den stolede man paa. Ved Politiets Advarsel var hun da stemplet som et usædeligt Individ i alles Øjne, og i sin gamle Plads kom hun vanskelig tilbage igen. Usandsynligt er det i Følge saadanne Forhold ikke, hvad der forsikres, at en Pige med et kønt Ansigt ligefrem kunde blive forfulgt af Politiet og uden Lov og Dom, ikke at tale om Defensor, ofredes hun til den offentlige Prostitution.
Medens man saaledes kun kan glæde sig over, at Alma Bondesen har faa et rigelig Erstatning og fuld Oprejsning for den Uret, der skete hende, er det en Gru at tænke paa, hvor mange af hine skyldige eller uskyldige, der maaske den Dag i Dag lever et Liv i grænseløs Elendighed. Og staar det end bedre til nu med Lovens Udførelse, saa trænges der dog bestandig til at værnes om de unge, ubeskyttede Piger, der maa bøje sig under en lovlig og dog uretfærdig Behandling.
Siden 1878, da Foreningen mod Lovbeskyttelse for Usædelighed stiftedes, har enkelte Mænd og Kvinder gjort Indsigelse mod den nævnte Lovgivning, og der er paa deres Foranledning indgivet en Adresse til Rigsdagen med 250,000 Underskrifter. Men forøvrigt har det danske Folk med utilbørlig Taalmodighed fundet sig i sin Mishandling og Skændsel. Alt for Sundhedens Skyld, som selvfølgelig ikke bedres ved en offentlig Prostitution. Den danske Stat, som har en kristelig Kirke, har ikke fundet det under sin Værdighed at være medvirkende ved Bordellers Forsyning med Skøger og at gøre sig en Indtægt af dem. Alt, for at modvirke den Sygdom, der netop ved den lettere Adgang til Usædelighed, som den offentlige Prostitution byder, breder sig ustandselig.
Det danske Folk ofrer fremdeles Ære og Samvittighed ved at holde paa den offentlige Prostitution, uagtet den er en Haan mod Guds Bud, en Fristelse for tusinde Mænd og Fortabelse af Legeme og Sjæl for tusinde Kvinder. Skulde det ikke være hensigtsmæssigt at forsøge at gaa den modsatte Vej: at holde de højeste Livsværdier i Ære, forbyde Bordeller og Skøgevæsen og lade hvert Menneske bære Ansvar for sine Tanker og de deraf følgende Handlinger. Skulde det ikke kunne blive klart for Menneskeheden, at det usynlige er en Magt, og at kun ved at beherske sin Lyst og gøre sin Pligt, arbejder det enkelte Menneske og Samfundet paa den faste Grund, hvorpaa den enkeltes og Samfundets Lykke, med Sundhed og Livsglæde i Følge, kan bygges.
