« Tilbage til søgeresultaterne

Dansk Kvindesamfund

Af: Kirstine Nielsen

« Se emneord

Københavnskredsens Klubaften i Mandags var meget vellykket. Professorinde Lunds Foredrag om Ka­pitalens og Økonomiens Betydning i Kvindebevægelsens fremtidige Udvik­ling indeholdt mange træffende Sand­heder og nye Tanker.

Taleren erindrede om, med hvil­ken rivende Fart Udviklingen i Kvin­debevægelsen er foregaaet siden Kvin­dernes Udstilling. Dens Art er ble­ven hovedsagelig praktisk. Det ene Foretagende startes efter det andet - snart filantropisk, snart økonomisk. Farligt er det at sammenblande disse to Arter, at starte Foretagender, der ikke direkte udspringer af Samfundstrang, men fostres enten af blind Ar­bejdsiver eller Ærgerrighed. I Ste­det for at gavne vil disse bringe usund Konkurrence, Fortjeneste paa urette Hænder eller yderligere van­skeliggøre de økonomiske Forhold ved at sætte Arbejdet ned for den virkelige Arbejder.

Saa længe Kvinderne ikke raader over store Kapitaler, bør der sikkert økonomiseres. Kvindearbejdet træn­ger nu i høj Grad til at reguleres for ikke at gaa over Bredderne, hvil­ket vil skade hele Kvindebevægelsen, saa at den for tidligt kulminerer i Stedet for under mindre jagende For­hold at udvikle sig sundt og kraftigt. Som det nu er, maa Kvinderne i deres Foretagender trække Veksler paa Godgørenheden og oftest ty til Mændenes Pengepung. De pekuni­ært velstillede Kvinder har kun i meget ringe Grad Interesse for Kvin­debevægelsens sociale Arbejde. Der er nogle faa offervillige, som maa bære det Hele, og disse begynder nu at blive trætte.

I Hovedsagen er det fra Mændene at vi faar Penge til Kvindeforetagen­der. Men hvis der nu en skøn Dag hændte et eller andet, der foranledi­gede, at Mændene for Alvor blev fortørnede paa os, vilde de sandsynlig­vis forsøge at ramme os i vor øko­nomiske Svaghed: de vilde lukke for deres Pengekasser, og saa stod vi der med vore halvt gennemførte Fo­retagender, der ikke kunde bære sig selv. Og Mændene vilde formentlig være i deres gode Ret, thi hidindtil er det finansielle Spørgsmaal aldrig bleven draget frem som et Led i Kvindebevægelsen.

Paa det huslige Omraade er jo Kvinderne Mestere i økonomisk Hen­seende. Hvorfor ikke overføre disse Erfaringer paa det sociale Arbejde? Her bør samme Grundsætninger raade som i en ordentlig Husholdning: den økonomiske Evne bør staa i Forhold til Trang og Tarv. Den finansielle Side af Sagen maa før eller senere tages op til Forhandling. Der bør stræbes hen til, at Kvinder uden Tiggeri kan rejse Driftskapitaler til deres Foretagender. Der maa en Gang kunne skabes en Institution administreret af Kvinder, hvor Kvinder var Kønnets finansielle Haandhævere og varme Talsmænd - altsaa en Bank. Men der maatte ud­dannes en Stab af Kvinder først. .Der behøvedes ingen Pragtbygninger, ingen svimlende høje Gager til de højeste Funktionærer. Overskuddet kunde derimod benyttes til at give billige Laan til kvindelige Formaal, til Agitation i socialt Øjemed.

Taleren sluttede med at tilraade Dannelsen af et Udvalg for at tage Spørgsmaalet under Behandling.

Dette Forslag vandt Tilslutning hos nogle faa af de nærværende; ellers viste Diskussionen, hvor bange Kvinder er for nye Tanker, og hvor instinktivt de sætter sig imod For­andringer, uden først grundigt at overveje, om disse Forandringer ikke kan være Forbedringer. Den eneste nærværende Repræsentant for det mandlige Køn udtalte derimod ube­tinget Tilslutning til det fremstillede Forslag.

 

Odense Kreds.

Ved Medlemsmødet paa Højskole­hjemmet den 3. Marts oplæste For­fatterinden Fru Charlotte Ejlersgaard sit Skuespil »En Ægteskabsfjende«. Det hørtes med stor Interesse.

Derefter talte Forfatterinden Frk. Sofie Breum - efter Opfordring af Odense Kredsen - om den paatænkte Udstilling her i Odense af danske Kvinders Kunst, Kunstindustri m. m. Frøkenen arrangerer den sammen med Hr. Kunsthandler Hyllested først i April Maaned. Frk. Breum med­delte, at der allerede fra mange be­kendte Kunstnerinder var meldt Del­tagelse. Hun udviklede, at en saadan samlet Fremstilling - en An­skueliggørelse af hvad Kvinder med Pensel og Mejsel, med Naal og Væver­skytte har præsteret - maa styrke den almindelige Følelse af, at Kvin­den maa have Lov til at udfolde sine Evner. Meget stærkt betonede Taleren, at en saadan Udstilling maatte indgyde Beskueren ikke blot Respekt for Arbejdet, men ogsaa Forstaaelse af den Lærlingetaalmodighed, som maa opelskes hos enhver, der vil finde personligt Udtryk for kunst­nerisk Drift. Forud for enhver Mestertid maa der gaa en Lærlinge­tid, og Følelsen deraf kunde maaske styrkes ved en saadan Udstilling, som den paatænkte.

Den smukke Samling vil forhaabentlig ogsaa bidrage til at interessere Odensianerne for Udstillingen. Efter Foredraget fulgte en livlig Dis­kussion.

Udstillingen vil være aaben en halv Snes Dage. Der forventes Bi­drag fra hele Landet. Skulde der i Kvindeforeningerne være nogen Kunsthaandværker eller Dyrker af Kunstflid, som endnu ikke har faaet Indbydelsen, bedes de gennem disse Linier at sende Meddelelse til Frk. Breum.