« Tilbage til søgeresultaterne

Lønkamp iblandt Kvinder.

« Se emneord

Allerede i September Maaned begyndte Tobaksarbejderne en Lønkamp, som endnu ikke er endt, men som for Kvindesagen har bragt et smukt Resultat. Kvinderne har i denne Strejke ikke vist mindre Udholdenhed end Mændene.


Tobaksarbejderne tæller her i København 1000 Kvinder og 500 Mænd, gennemgaaende meget oplyste Arbejdere, som er sig bevidst, hvad Kampen gælder. Fagforeningen er en af de ældste her i Landet, og ledes af praktisk dygtige Mænd, der under nuværende Strejke har udfoldet en utrættelig Energi, som er beundringsværdig. Der er holdt Utal af Møder baade Dag og Nat, agiteret og forhandlet, skrevet og talt, og Agitation med Løbesedler har kostet flere Medlemmer Sammenstød med Politiet.


De største Firmaer gik strax ind paa Arbejdernes Fordringer, som selv hos Arbejdsgiverne fandtes berettigede, men der findes jo altid nogle, som indtager Storproduktionens fornærmede Miner og som hellere selv vil lide store Tab end være med til at give en fattig Kvinde l Krone mere i Løn om Ugen. Kvinderne skal lære Nøjsomhed.


Der tales undertiden spottende om Kvindesagen naar det gælder Arbejderspørgsmaalet, som om Bestræbelserne for Kvindernes Oplysning om sociale Spørgsmaal var ørkesløst og spildt Arbejde, medens det netop viser sig, at jo højere Kvinder staar i Dannelse, jo bedre forstaar de deres Stilling, naar Lønkamp og andre Forviklinger finder Sted paa Arbejdsmarkedet.


Lige Løn for samme Arbejde som Manden er Hoved fordringen i Kvindesagens Program, men derfor lader vi ikke haant om Kvindens Kamp for Valgret, forstandig Klædedragt og social Ligestilling. Vi agte og ære de Mænd, der ved deres Ihærdighed tiltvinger sig og sine Medarbejdere højere i Lønforhold saa berettigede som Tobaksarbejdernes, men vi forlanger af de samme Mænd, at staar Kvinderne sammen med Mændene i Offervillighed og ubrødelig Sammenhold, da bør ogsaa Kvinderne have samme direkte Indflydelse paa Ledelsen, hvis de besidder Dygtighed dertil.


Det er ikke mindre Mandens Vel, Lønspørgsmaalet gælder, ti underbyder hun Manden, sættes han udenfor Arbejdet.


Endnu er 150 kvindelige Arbejdere ledige, saa der er Brug for al den pekuniære Støtte, der kan ydes.


Bidrag modtages i Rømersgade 22.



« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner