« Tilbage til søgeresultaterne
Lykkelig
Alt Arbejde, selv Bomuldsspinding, er hæderligt; kun Arbejde er hæderligt; lad det siges og indskærpes! Et roligt Liv er ikke for noget Menneske.
Mon ikke hele Usselheden, hvad jeg kalder hele Gudløsheden ved Menneskets Veje i disse Slægtled, kaster sin Skygge for os i denne hans uudsigelige Livsvisdom: den Fordring at blive, hvad han kalder »lykkelig«.
»Lykkelig«, min Broder, hvad Forskel gør det, om du er lykkelig eller ikke? »Idag« bliver saa hurtigt »Igaar«, alle »Imorgen« bliver »Igaar«; og saa er der ikke Spor af det Spørgsmaal om »Lykken«. Men der er et helt andet Spørgsmaal.
Det er til syvende og sidst et Menneskes eneste Ulykke, at han ikke kan arbejde, at han ikke kan faa sin Bestemmelse som Menneske opfyldt. Se, Dagen gaar hurtigt, vort Liv gaar hurtigt forbi; og Natten kommer, da ingen kan arbejde. Naar først Natten er der, - er vor Lykke, vor Ulykke helt ude; forsvundet, rent borte; en Ting, som har været. Men vort Arbejde -. se, det er ikke forbi; det er ikke forsvundet; se vort Arbejde, det bliver, eller Forsømmelsen af det bliver; - bliver for uendelige Tider og Evigheder; og det er nu det eneste Spørgsmaal, vi for bestandig har at gøre med. Den korte Dag med alt sit Spektakel, med sine støjende Gøglebilleder, sine stakkels Kroner af Guldpapir, er omme, og den guddommelige Nat med sine Stjernediademer, med sine Tavsheder og sine Sanddruheder er kommen! Hvad har du udrettet og hvordan?
