« Tilbage til søgeresultaterne

Kvinden som Konkurrent

« Se emneord

Der fortælles, at Northern Pacific R. R. staar i Begreb med at afskedige alle sine kvindelige Stenografister. Ikke fordi de gør deres Arbejde daarligt; tværtimod, de tilfredsstiller i saa Henseende de højeste Fordringer, der kan stilles. Men fordi de under den daglige Nedskrivning af dikterede Breve erhverver sig et Kendskab til Forretningens Gang i Almindelighed, der vilde være af stor Betydning for den unge Mand ved hans Forfrem­melse højere og højere op paa Kon­torstigen. Dette lyder jo paa en vis Maade meget fornuftigt, men saa spørger man: hvorfor forfremme I ikke disse unge Damer, saa snart de er i Besiddelse af dette almindelige Kendskab? og derpaa vil der sikkert i ni Tilfælde ud af ti ikke være noget tilfredsstillende Svar at give. Uden just at være synderlig dybt indviet i Kontorlivets Hemmeligheder har vi dog set Tilfælde, i hvilke en intelligent, klarhovedet, snarraadig ung Dame blev samvittighedsfuldt holdt nede ved hendes Stenografappa­rat, skønt det var tydeligt nok for alle, at Forretningen vilde have været godt tjent med, at hun byttede Plads med Kassereren eller Bogføreren eller Principalen selv. Der er ofte noget yderst uretfærdigt i Ordningen af disse Forhold, og den eneste Und­skyldning, der kan fremføres for denne Uretfærdighed, er den, at det hele skriver sig fra Dumhed.

(Nordlyset).

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner