« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Uge til Uge
Rettelse.
I Artiklen »Svalen« af 27. April staar Linie 4, fejlagtig: dens kvindelige Bestyrelse; skal være: til Dels kvindelige Bestyrelse.
Geologiske Udflugter.
Som bekendt har de geologiske Forelæsninger, som Statsgeolog, Dr. phil. Madsen har holdt i Folkeuniversitetsforeningen, fundet stærk Tilslutning hos Publikum, og F. U. F. vil nu som en Slags Fortsættelse foranstalte Udflugter til forskellige geologiske interessante Punkter til nærmere Illustration af Forelæsningerne. De to første vil finde Sted i Aar, fhenholdsvis til Stevns Klint og Bornholm, begge under Ledelse af Statsgeolog, Dr. phil. Madsen. Turen til Stevns, som gaar for sig Søndagen den 19de, er nærmest beregnet paa dem, der ikke kan afse andre Dage end Søndagen. Bornholmer turen finder Sted Ugen efter Pinse og vil vare 3 à 4 Dage. Endskønt Udflugten væsentlig er bestemt for Dr. Madsens Tilhørere, vil ogsaa andre, der har Interesse for Geologi, ved at henvende sig til F. U. F. i denne Uge, rimeligvis kunne komme med.