« Tilbage til søgeresultaterne
Brevkort fra Holland
Af »Kvinden og Samfundet« ser jeg, at man i Danmark arbejder paa at oprette et Herberg for hjemløse Kvinder. Maaske det vil interessere at høre, hvad Foreningen »Opstandelse og Liv« her i Landet gør for hjemløse Kvinder. Disse faar Ophold i Foreningens »Hjem« for 50 cent (75 Øre) om Dagen. For denne Pris erholder de et Bad og Hjemmets Klæder, imedens deres egne bliver vaskede ; endvidere en Seng og fuld Kost. Forbundet med Hjemmet er en Syskole og en Søndagsskole; for Undervisningen betaler Eleverne 5 cent om Ugen; Undervisningen gives af frivillige Kræfter, og Omkostningerne bestrides ved frivillige Bidrag.