« Tilbage til søgeresultaterne

Damernes Kunstflidsforening

« Se emneord

Damernes Kunstflidsforening

afholdt d. 30. April sin første Ge­neralforsamling. Af Redegørelsen meddeles følgende:

Skolen for Kunstvævning og Bro­dering, der aabnedes den l. Februar 1901, har i disse faa Maaneder haft 45 Elever. Særlig stærk har Efter­spørgslen været efter Undervisning i Hedebosyning under Frøken Augusta Læssøes Ledelse, hvad der har været en Glæde for Bestyrelsen, der betragter Bevarelsen af denne smukke, nationale Industrigren som en vigtig Del af sin Opgave. Derimod beklager Besty­relsen, at Undervisningen i Trædeko­ration (moderne Træbrænding, Ma­ling, Forgyldning m. m.) ikke har vundet Tilslutning, da en mere kunst­nerisk udviklet Smag meget tiltrænges for at tilvejebringe virkelig dekorative Genstande paa dette Omraade.

Snedkerskolen, der aabnedes d. 1. Marts 1901, har indtil videre 5 Elever. Dens Formaal er dels at forsyne Foreningens Lotteri og Ud­salg med lettere Træsager, der for Skønhedsvirkningens Skyld er nøje forbundne med Vævning og Broderi, saasom Gardin- og Portierestænger, Skærmbrætsrammer m. m., og dels at uddanne Eleverne til kvindelige Hushaandværkere, der med Forenin­gen som Bureau kan bestilles dagvis til i vore Huse at udføre det fore­faldende Reparationsarbejde, saasom Limning, Polering, Betrækning m. m. Det synes imidlertid, som Skolen tillige vil blive besøgt af unge Damer, der ønsker at lære noget af disse nyttige Ting for selv at kunne ud­føre dem i deres Hjem, særlig paa Landet.

Det planlagte Sommerkursus i Kunstvævning for unge Piger fra Is­land, Sønderjylland og vore Provinser vil komme til at vare fra 1. Juni til 1. Oktbr. Bestyrelsen vil med Hjælp fra forskellige Sider i Sommer som et Førsteforsøg indbyde 9 Elever, der vil faa saa vel Rejse som Ophold og Undervisning gratis. De unge Gæster vil faa Bolig i »Værnehjemmet« i Helgolandsgade, og da der er dannet et Udvalg med Grosserer Frøken Caroline Hansen og Fru Jutta Møller i Spidsen, med det Hverv at sørge for, at de unge Piger under deres Ophold faar Kendskab baade til Hovedstadens Naturomgivelser og Kultur, er der næppe Tvivl om, at saadanne Sommerbesøg, der fort­sættes hvert Aar, i Tidernes Løb vil blive til Gavn for den af alle ønskede Samvirken mellem de forskellige Landsdele saa vel i industriel som i aandelig Henseende.

Med Hensyn til de andre Afde­linger (et Udsalgssted vil af Mangel paa fornøden Kapital først kunne aabnes paa et senere Stadium) tør man antage, at Foreningen, der fra­set det gode Formaal, byder saa mange praktiske Fordele for et lavt Med­lemskontingent, efterhaanden vil gøre sig gældende i vide Kredse. Den tæller nu omkring 800 Medlemmer.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner