« Tilbage til søgeresultaterne
Brev fra England
London, den 11. Juni.
Den engelske liberale Kvindeforening (The Women’s National Liberal Association) holder i disse Dage sit Aarsmøde i London. Foreningen, der har bestaaet i 9 Aar, og som tæller over 100 Kredse Landet over, arbejder i første Række for politiske Formaal, driver Valgagitation for det liberale Parti, arbejder for Kvindens Valgret o. s. v., men tager ogsaa livlig Del i Drøftelsen af Spørgsmaal af mere social Natur. Saaledes drøftedes ved Mødet i Formiddags et Regeringsforslag til en ny Skolelov, der i flere Henseender er reaktionær og sandsynligvis, hvis den gennemføres, vil føre til, at den videregaaende Undervisning, som de engelske Folkeskoleautoriteter i de senere Aar har virket saa energisk for i de saakaldte Higher Grade Schools, i Fortsættelsesskoler og Aftenskoler o. s. v., vil blive betydelig indskrænket og muligvis komme i Hænderne paa det klerikale og oplysningsfjendske Parti. Alt dette blev udmærket klart og livligt fremstillet af Mr. Graham
Wallas, et af det londonske Skolestyres mest fremragende Medlemmer; senere talte to kvindelige Skolestyre-Medlemmer, og endelig vedtoges følgende Resolution: »The Women’s National Liberal Association« protesterer mod Regeringens Skolelovforslag, fordi det strider mod de Principer, som blev vedtagne af Parlamentet med Skoleloven af 1870. Vi protesterer endvidere mod Forslaget, fordi det stiller sig utilfredsstillende og reaktionært til Kvinders Arbejde i Oplysningens Tjeneste og gør det endnu vanskeligere end det alt nu er for Kvinder at opfylde offentlige Pligter.«
Derefter drøftedes et Lovforslag om at forbyde Værtshusholdere at sælge berusende Drikke til Børn. Mr. Crombie, der har indbragt Forslaget i Parlamentet og ført det igennem 2den Behandling, talte om, hvor vanskeligt det er at føre et privat Lovforslag, især af denne Art, igennem; de store Bryggeriejere har for tiden en umaadelig Indflydelse i Parlamentet; den offentlige Mening maa efterhaanden tvinge Regeringen til at indbringe Lovforslag i den Retning. Regeringen maatte i det hele holde for, som man nok kan tænke sig. Dirigenten, Mrs. Bryce, gennemgik i sine indledende Bemærkninger hele dens Synderegister, og endnu hedere vil det nok gaa til i Morgen, naar Udenrigspolitiken og Krigen skal paa Bane og følgende Resolution foreslaas: »Dette Møde protesterer mod den nuværende Regerings Udenrigspolitik, hvorved den har drevet Udgifterne til en foruroligende Højde; medens den i Indenrigspolitiken har sveget sine Løfter, har forsømt Folkets Interesser og har forarmet Statskassen ved Bevillinger til priviligerede Klasser. Vi maa vende tilbage til de liberale Principer, under hvilke Landet blomstrede, og Verdensriget stiftedes«.
Desværre er jeg ikke i Morgen i Stand til at overvære Mødet.
Forhandlingerne i Eftermiddag har drejet sig om Englands Forhold til de indfødte Folkeslag, og forskellige Talere, der var velkendte med Forholdene, bragte interessante Meddelelser om Tilstandene i Kina, Vestafrika o. a. St. Alle var de enige om, at England mere end hidtil burde lægge Vægt paa at lære de indfødte at kende, respektere deres Traditioner og arbejde sammen med dem.
Foruden disset formelle Møder er der arrangeret forskellige selskabelige Sammenkomster; saaledes var alle de udenbys Delegerede i Gaar Aftes indbudte af et af Londonnerkomiteens Medlemmer, der venligst havde sendt mig en Indbydelse. Der blev holdt forskellige Taler; bl. a. maatte undertegnede paa Opfordring saa godt det lod sig gøre uden Forberedelse gøre Rede for Valgretsbevægelsen hjemme. En Del af de udenbys Delegerede meddelte Smaatræk fra deres særlige Virkefelt, og senere gik Samtalen Mand og Mand imellem, om man kan bruge det Udtryk, hvor Kvinderne var saa afgjort i Overtal - paa det livligste uden den saa ofte omtalte engelske Stivhed og Tilbageholdenhed; der var udmærket Lejlighed til at stifte Bekendtskaber, og det er noget af det fornuftigste, man kan tage sig for naar man er paa Rejse.
