« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Skolen

« Se emneord

H. Adlers Fællesskole for Drenge og Piger, Sortedams Dossering 97.

Aarsberetning.

I Skolen bliver Drenge og Piger underviste og opdragne sammen.

Skolen oprettedes den 1. Sep­tember 1893 og har altsaa nu be­staaet i omtrent otte Aar. I Juni 1900 havde Skolen 124 Elever; nu i Maj 1901 tæller den 142 Elever for­delte paa 9 Klasser, foruden Børne­havens Elever. En ny Klasse vil blive oprettet efter hver Sommerferie, indtil Skolen har det fuldstændige Antal Klasser i en Forberedelses-, Latin- og Realskole.

I Skolen undervises i de alminde­lige Skolefag. Skolen har en fra andre Skoler lidt forskellig Inddeling af Arbejdstid og Fritid, idet alle »Ti­merne« hidtil har varet 25 Minutter med 5 Minutters Fritid mellem hver »Time«. Eleverne i de 7 yngste Klasser har en hel Times Hviletid, medens Eleverne i 8de og 9de Klasse har en halv Times Fritid midt i Skoletiden.

Til Skolen er knyttet en Børne­have, der ledes efter Frøbels Principer. Børnene tilbringer daglig nogen Tid - om Sommeren flere Timer - med Leg og Arbejde i Haven.

I 1ste Klasse udføres Arbejdet paa Skolen; de to følgende Klasser har lidt Hjemmearbejde, medens de fleste Lektier læres i dertil fastsatte Timer paa Skolen. De ældre Elever har daglig Hjemme-læsning.

Skoletiden er i Børnehaven Kl. 9-1; i 1ste og 2den Klasse Kl. 9-2, i 3dje Klasse Kl. 9-2 ½  og i de føl­gende Klasser Kl. 9-3. Fritiderne tilbringes i Haven. Dog tilbringer de ældre Elever ofte Frokosttimen med Boldspil og Skøjteløbning paa Fælleden.

Efter forrige Aars Sommerferie flyttede Skolen ind i sin nye Byg­ning.

Skolen har i det forløbne Aar været besøgt af 142 Elever, 79 Piger og 63 Drenge. Børnehaven har i Vinter haft 26 Elever, i Maj 17.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder