« Tilbage til søgeresultaterne
Ud af Buret
(Cosmopolis).
(Fortsat.)
Med Brask og Bram kørte han ind; men saa fulgte der en aldeles uforudset Hændelse: Gaarden var bleven omhyggelig fejet samme Morgen, men hist og her var der senere spildt Vand, som var frosset; en af Hestene gled derpaa og styrtede, rejste sig paa Bagbenene, gled igen, faldt tungt om paa Siden, sparkede vildt om sig og gjorde sit bedste for at trække den anden Hest ned til sig. Libby og hans Medhjælper havde endnu ikke faaet Porten lukket og skyndte sig nu hen for at hjælpe Kusken, som var sprungen ned fra sin Buk. Direktøren rev Vogndøren op, sprang ud med forfjamskede Miner og mange Udbrud af forbavset Misfornøjelse, medens han tabte sine Papirer, der flagrede rundt i Gaarden. Forvirringen naaede sit Højdepunkt, da den store Mand gled, ligesom hans Hest før havde gjort, og nu laa paa alle fire meget nær ved det sparkende Dyr.
Lucy, hvem ingen tænkte paa i al denne Tumult, sprang forskrækket til Side for at komme af Vejen og fandt sig staaende i den aabne Port uden at vide, hvorledes det var gaaet til.
En vanvittig Indskydelse, helt uforklarlig hos en Kvinde med saa megen Selvbeherskelse - en pludselig Indskydelse drev Lucy ud paa Gaden. Der stod hun, nysgerrig, skælvende, angst, men uimodstaaelig fristet til, bare et Minut eller to, at være en fri Kvinde og mætte sine Øjne med et langt, langt Blik paa Verden derude, før Libby, ubøjelig og paapassende, kaldte hende tilbage. Men det gjorde han ikke - hverken han eller nogen anden lagde i Øjeblikket Mærke til hende.
(Fortsættes).
