Syersker.
III.
Sidste Artikel.
Man kan dele dem i følgende Klasser: a. De, som arbejder hjemme for egen Regning; b. De, som arbejder paa Lager; c. De, som arbejder for Systuer, der igen arbejder for Lager, og endelig de, der kun er Syersker af Navn, men driver ganske andre Erhverv. Det er i store Træk, men hele Hæren er vanskelig at klassificere, ti for hver enkelt Gruppe er der igen Underafdelinger, som næsten umuliggør en samlet Oversigt. Af alle Syersker har den fine Dameskræderinde med de gode Kunder det bedst. Er hun fix, har hun Geni for at skære, saa faar hun sit Arbejde ret ordentlig betalt; men disse Hjemmearbejdere staar udenfor al Organisation, sidder og hiver i Sytøj fra Morgen til Aften og er vanskelig at faa indordnet i en Ramme i en samlet Forening, b. De Kvinder, der syer paa Lager, er mest forkuede af alle Arbejdere, man har Exempler paa, at Principaler, der har store Systuer, under Lønkampen forrige Aar truede med Afsked de Syersker, der meldte sig ind i den Forening, som forrige Aar blev stiftet og nu er hensovet. Og Lagerarbejderskerne faldt tilføje, de turde ikke optræde med Fynd og Klem mod de haarde Principaler.
De Kvinder, som ikke har nogen Systue selv, men arbejder for andre, er økonomisk daarligt stillet. De har 12 - 13 eller flere Timers Arbejdsdage, og faar kun en 5 á 6 Kroner i Ugeløn, selvfølgelig er der dem, som tjener mere. Men hvor de maa slide for at leve!
Og Faget bliver snarere daarligere end bedre. Der er jo, som Gud og Hvermand véd, et Utal af overflødige Kvinder. Mange er hjemme hos Forældrene. Det er ikke fint at "tjene", og saa gør Arbejderen sine Døtre til Syersker. Føden faar saadan en ung Pige hjemme, Husly med, og saa er det kun Udgifterne til Klædedragt, det drejer sig om. Enhver Kvinde kan sy. Der er jo rigtignok Forskel paa at sy, men en Naal kan alle bruge. Og denne Overflødighed paa Syersker er det, som trykker LønNiveauet ned. Gør det næsten umuligt at organisere Faget. Syerskerne er næsten ikke til at faa dreven ud af deres Huse. Den lange Arbejdstid sløver deres Evner, gør dem ligeglade med Tilværelsen, mange ser aldrig i et Blad, aner slet ikke, f. Ex dette Blads Nærværelse. Og de er endda saa mange, at Syerskerne alene vilde kunde bære et lille Blad, men de staar saa uforstaaende med hvad der er Tidens Krav. Og der vil sikkert gaa mange Aar hen, inden de vaagner af den Aarhundreder lange Søvn de nu sover sammen med de mange af Samfundets Slidere. Og Organisation var dog det nødvendigste af alt. Men Udsigterne er ikke gode.
Ti hvor er de Kvinder blandt Syerskerne, som magter en saadan Opgave?
Mændene kan som oftest staa mistroiske overfor deres Førere, men Kvinderne er langt værre. Der er de tusinde Hensyn at tage mod de menige Medlemmer. Og Dannelsen af en mægtig Forening, som talte alle københavnske Syersker, vilde være det mest formaalstjenlige af alt. Indenfor denne brede Ramme kunde de saa danne faglige Underafdelinger; der er gjort et lille Arbejde af flittige Rydningsmænd, men det ser ud, som om alt deres Arbejde har været forgæves - eller er det gaaet som det gaar med Vintersæden, der kun venter paa en Vaar for at kunne spire og gro. Det vilde være ønskeligt for Syerskerne, om der fandtes en dansk kvindelig John Burns, der kunde samle de 10 á12000 Syersker i Byen under en Fane.
Naas det ikke snart, vil hele Syerske Verdenen synke ned, dybere ned i Vankundighed og Fattigdom.
