« Tilbage til søgeresultaterne
Damernes Kunstflidsforening og dens Betydning
Foredrag ved D. Kvindesamfunds Fællesmøde
af Fru Emma Gad.
Det har været mig en Glæde at modtage Opfordringen til ved dette Møde at fortælle lidt om den i Vinter stiftede Damernes Kunstflidsforening og dens mulige Betydning i national Henseende, da det selvfølgelig maa være magtpaaliggende for de Ledende, at gøre Sagen bekendt i vide Kredse og først og fremmest at skabe Sympati for den i en Forsamling som denne af intelligente og forstaaende Tilhørere.
Man har ved alle i de senere Aar afholdte Udstillinger kun altfor tydeligt faaet Øjnene op for, at vor danske Kunstflid staar meget tilbage for vore to Søsterlande, særlig Vævningen, og denne Mangel menes for en Del at have sin Grund i, at man i Danmark har savnet en planmæssig Samvirken mellem de forskellige Faktorer gennem en stor kvindelig Forening.
Saadanne udbredte filantropisk anlagte kvindelige Kunst- og Husflidsforeninger har nemlig længe spillet en stor Rolle i vore to Nabolande. I Stockholm er der, som De vist alle ved, den meget omtalte Forening »Handarbetets vänner«, der i Løbet af 28 Aar fra en ringe Begyndelse har arbejdet sig frem til en Aarsomsætning af over 200,000 Kr. foruden at den har givet et stort betydningsfuldt Bidrag til Sverrigs kunstindustrielle Fremgang, dels ved at sprede Interessen for Kunstflid over hele Landet, og dels ved vellykket Deltagelse i alle udenlandske Udstillinger, hvorved Opmærksomheden er bleven henvendt paa den nationale svenske Vævekunst. I Lund har Sverrig en lignende Forening med tilhørende Kunstvæveskole og Lotteri knyttet til det af Professor Karlin med stor Dygtighed ledede kulturhistoriske Musæum.
Endelig har man i Christiania den store og meget værdifulde Institution »Norsk Husflidsforening,« der med sine Filialer i de norske Byer har en Aarsomsætning af over 300,000 Kr. Denne Institution administreres af en Fællesbestyrelse paa atten à tyve Medlemmer, Damer og Herrer om hinanden, hvad jeg tror, er en meget heldig Foranstaltning, da det mandlige og kvindelige Samarbejde netop i denne Sag maa være overordentligt frugtbringende og supplerende.
Naar der nu, iøvrigt med Rette, spørges, hvorfor vi i Danmark da saa længe har staaet tilbage og ganske har savnet en tilsvarende Institution, en udbredt Forening, der spreder Sansen for kunstnerisk forskønnet Haandgerning i det store Publikum, ja, gennem Husfliden helt ud i Folket, saa maa der svares, at Betingelserne i Sverrig og Norge har været langt gunstigere end her; i begge disse Lande er der en rigere Skat af Almuemønstre, og saa at sige enhver Kvinde af Folket er født med Sans for Vævning, Farvning og Baldyring, lige som enhver Bondedreng er øvet i Skæring og Snitning. »Norsk Husflidsforening«, der kun er omkring 10 Aar gammel, har derfor i denne korte Tid formaaet at fremmane alle de gamle Former til nyt Liv, saa at enhver Rejsende søger hen til Foreningens store og imponerende Salgslokale i Carl Johansgade for at gøre Indkøb af de saa meget paaskønnede nationale Rejsesouvenirs, som vi desværre her ganske savner. Dertil kommer, at Interessen for Kunstvævning og Brodering ikke alene er en Folkesag i Sverrig, men gaar højt op i Samfundet, der hvorfra Støtten skal komme. »Handarbetets vänner« har under sin Begyndelseskamp, den intet Foretagende jo undgaar, haft glødende Forkæmperinder og Hjælpersker i Landets kongelige og adelige Damer, der straks gjorde Bestillinger og allevegne talte varmt for Sagen; noget tilsvarende savner vi ganske, idet der overhovedet her til Lands, fraset almindelig Veldædighed, findes en paafaldende ringe Grad af Samfundsfølelse hos højtstaaende Damer, set i Forhold til andre Lande, særlig England, hvor Bærerinderne af de ældste og stolteste Navne tidt med deres hele Sjæl lever med i det, der angaar Kvindernes Arbejdsvilkaar i alle Stænder. Det forstaas simpelt hen ikke i vor Dameverden, at sociale Interesser er en Pligt og en Glæde. Denne Mangel ved vor Kultur har vist sig særdeles tydeligt ved Paabegyndelsen af dette Foretagende, der dog maatte siges at være fuldt ud baade kvindeligt og nationalt, og i hvilket vore Herregaardsfruer med deres Traditioner og rige Fortidsskatte havde haft saa store Betingelser for at kunne være til Hjælp med Raad og Daad. Hvad der i saa Henseende er ydet os, er saare sparsomt - idetmindste indtil videre; Bestyrelsen maa stræbe ved egne Kræfter at arbejde fremad og samtidig værne om Fortidens Arv. Ogsaa vi Danske har nemlig noget nationalt og særegent at føre videre; vi har Hedebosyning, Amagersyning og Falstersyning, al denne skønne Hvidsøm fra forskellige Dele af Landet, som opvækker alle kyndige Udlændinges Beundring, og hvis Bevarelse Kunstflidsforeningen vil gøre det til en af sine Opgaver at værne om, dels ved at frembringe den og dels ved at henlede de Rejsendes Opmærksomhed derpaa.
De vil forstaa, at det første, som der derfor i Vinter var at gøre, var Oprettelsen af en Kunstflids-skole, som allerede fungerer og er i god og lovende Vækst. Med Tiden haaber man, at den vil komme til at omfatte alle Slags Kunstindustri, der egner sig for Kvinder, men man maa jo krybe, før man kan gaa, og vi er begyndt med Kunstvævning, Kunstbrodering og Hvidsøm, samt Snedkerarbejde og Trædekoration. Trods Vanskelighederne ved at indrette et Snedkerværksted, fandt vi det nemlig nødvendigt for Skønhedsvirkningens Skyld fra første Færd selv at forfærdige det Træarbejde saasom Gardinstænger, Dørstykker, Skærmbrædtsrammer o. l, der er uadskilligt forbundet med de vævede og broderede Sager. At faa disse smukke og stilfulde er nemlig af den
største Vigtighed, da de i Skolen frembragte Genstande, fraset Salget, skal benyttes til Gevinster i det Lotteri, som knyttes til Institutionen, med indtil 10,000 Lodsedler à 2 Kr. og en aarlig Trækning de første Dage i December. Ved den forventede Indtægt af dette Lotteri haaber vi nemlig med Tiden at kunne opretholde Skolen, der næppe vil kunne staa paa egne Ben. Imidlertid er den blevet modtaget med al den Interesse og Velvilje, man kunde vente og ønske. Væve-og Broderskolen aabnedes den 1ste Februar og besøgtes indtil 1ste Juni af 44 betalende Elever. Snedkerskolen, der er beregnet paa ca. 12 Elever ad Gangen, aabnedes den 1ste Marts og har indtil videre 5 betalende; denne Afdeling er naturligvis den vanskeligste at faa sat godt i Gang, og vi har fundet det tjenligst at vente til efter Sommerferien med at gøre yderligere Anstrængelser for at indarbejde den i Publikums Bevidsthed. Iøvrigt synes denne Snedkerskoles Formaal at være saa nyttigt og praktisk, at det vilde være mærkeligt, om ikke den skulde fange Almenhedens Interesse og Velvilje. Ved Ordningen af den opstilledes nemlig det Spørgsmaal, hvortil disse Elever da skulde uddannes, hvortil deres et eller toaarige Skoletid kunde bruges, da den i hvert Fald jo vilde være utilstrækkelig til at lære at forarbejde virkelige Møbler med Skuffer og Døre, hvad der kræver mange Aars Læretid; man kom saa paa den Tanke, at Eleverne samtidig med at lære lettere Snedkerarbejde efter Kunstneres Tegninger, forsøgsvis skal uddannes til en Stab af kvindelige Hushaandværkere, unge Damer, der paa Bestilling i Dagevis med Foreningen til Bureau kan gaa rundt i Hjemmene for at udføre det forefaldende Reparations og Dekorationsarbejde, Møbelpolering og Fernisering, Gardin og Billedophængning, Limning og Opstopning, muligvis lidt Maling og Laasereparation, kort sagt alle disse Smaaarbejder, der synes kun at være til Plage for de store Værksteder, siden det næsten er plat umuligt at faa en Snedkersvend hjem dertil; hvem kender ikke den Tilstand, særlig ved Flyttetider, hvor Malerier og Rullegardiner flyder om paa Gulvene, fordi den uundværlige Snedker aldrig kommer. Det er jo desuden sandsynligt, at en ung Dame, hvem Hjemmets Hyggefølelse utvivlsomt er mere medfødt end selv den mest faguddannede Snedkersvend, uvilkaarligt vil have lettere ved at frembringe en lille Skønhedsvirkning ved Anbringelsen af et Billede eller et Stykke Stof end den mandlige Kollega, hvad der paa den anførte Maade vil kunne komme ogsaa de mindre Hjem tilgode. Denne Snedkerskole vil formentlig ogsaa kunne gøre Nytte i kortere Kursustid for unge Piger, der ikke vil benytte det lærte som Erhverv, men bliver gifte f. E. paa Landet, hvor Haandværkerhjælp er vanskelig at skaffe til Huse. Skolen koster 10 Kr. mdl. med 5 Timers daglig Undervisning af en kvindelig Snedker; Ledelsen tilses og støttes af Snedkermester Frøken Katrine Horsbøl, som har stor Interesse for Sagens Fremgang og med sin noksom kendte Dygtighed og den mest opofrende Elskværdighed har været behjælpelig med at faa denne vanskelige Del af Foretagendet sat i Gang.
(Fortsættes).
