« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Ind- og Udland

« Se emneord

Danmark. Et Tidens Tegn. Aften­bladet, et af de smaa københavnske Blade, der udgaar om Eftermiddagen, har siden i Vinter - og vedbliver forhaabentlig dermed - indrømmet Kvindesagen en Plads i sin første Spalte. Under Titlen »Kvindens Krav« behandles i en daglig Artikel de mest forskelligartede Spørgsmaal vedrø­rende Kvinders Interesser, som for Eks. deres Stilling til Afholdssagen, Damers Opfattelse af Kvindesagen, Malkepigers Arbejde o. s. v. o. s v.; dog er det hovedsagelig den arbej­dende Kvindes Stilling og Interesser, der giver Stof til disse i det hele velskrevne smaa Indlæg for alle Kvinders fælles Sag, og man maa glæde sig over, at den paa denne Maade føres frem for Kredse, der ellers stiller sig ret uforstaaende til den.

Holland. Fru Dr. C. V. Gerritsen født Aletta H. Jacobs, der vil være Læserne bekendt som en af Kvindesagens ivrigste Forkæmpere i Holland, har vist Kv. og Samf. den Interesse at sende Bladet et meget smukt udstyret og indbundet Katalog over alle Landes Kvindesagslitteratur, samlet og udgivet af hende i Anled­ning af Verdensudstillingen i Paris i 1900. Kataloget findes i D. Kvinde-smfs. Kontor, Nørregade 33 og er til Tjeneste, for hvem der kunde ønske at benytte det.

Tyskland. Kvindelige Jernbanefunktionærer. Den prøjsiske Jern­baneminister har anordnet, at der for Fremtiden maa ansættes Kvinder i Jernbanekontorerne til Betjening af Skrivemaskinerne. Kvinder syssel­sættes derefter nu ved Billetudsalgene, Telegraf og Telefon, Godsexpedition og i Kontorerne. De maa imidler­tid ikke forrette Nattearbejde.

(Flensborg Avis).

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder