« Tilbage til søgeresultaterne
Lidt om Husflidsafdelingens textile Arbejder
Lidt om Husflidsafdelingens textile Arbejder paa Præstø Amts Udstilling i Vordingborg 1901.
Af Nanna Ring.
Ved Indtrædelsen i Husflidsafdelingen danner der sig strax en Mangfoldighed af Indtryk, efterdi de Arbejder, som udføres i ledige Timer i Hjemmene, ere mange Slags. Man standser snart ved denne, snart ved hin af de Genstande, der tiltrækker sig Opmærksomheden, enten ved sin Snildhed i Opfindelsen, sin Dygtighed i Udførelsen, sin sparsommelige Anvendelse af et Stof eller sin blotte Snurrighed. Der var imidlertid gjort saa meget for at samle de forskellige Arter af Husflid hver for sig, at man forholdsvis hurtigt kunde vinde et Overblik. Dette faldt da i høj Grad ud til Fordel for de Bestræbelser, som »Dansk Husflidsselskab« udfolder, for at bevare den gamle Lyst til Hjemmearbejdet og føre det ind under Tidens Udvikling. Sin bedste Støtte finder Husflidsselskabet i de stedlige »Husflidsforeninger«, der søger at samle, hver paa sin Egn, hvad der endnu findes i Hjemmene af Husflid fra gammel Tid og overføre den paa Nutidens Krav i samme Retning. Det skal fremhæves, at Præstø Amtsudstilling viser et smukt Resultat af disse Bestræbelser.
Hvad højtstaaende Damer formaar med Hensyn til nævnte Formaal, ses af de gode Samlinger af Nyttegenstande, som er indsendt fra flere Herregaardsfruer, saaledes Kammerherreinde Oxholm, Rosenfeldt; Lehnsbaronesse Reedtz-Thott, Gaunø; Léhnsgrevinde Moltke, Bregentved; Grevinde Danneskjold-Samsøe, Nordfeldt. Man ønsker i sit stille Sind, at saadanne Ting maatte blive den altid overvejende Del paa vore Husflidsudstillinger. Man glæder sig over de store Ruller af Hør og Blaarlærreder, Haandklæde- og Dugedrejler, Hvergarnet til Kjoler og de Vadmels Dækkener, de Olmerdugs Dynevaar, hvis røde og blaa Striber paa den hvide Bund straaler Beskueren livligt i Møde. Som Sidebemærkning kan tilføjes, at der paa Trappegangene paa Rosenfeldt er bragt i Anvendelse vævede Tæpper, nogle af hjemmespunden Uld, andre af maskinspunden, og Kammerherreinden fremhæver de førstes større Holdbarhed fremfor de sidstes.
Under dansk Husflidsselskabs Afdeling udstilles Elevarbejder fra Væveskolen i Askov. Disse Arbejder tiltrækker sig Opmærksomhed, ikke alene ved Mængden, men ogsaa ved gennemgaaende god teknisk Udførelse. En Højskole har rig Lejlighed til at faa de unge i Tale og man maa ønske dem fortsat Held til at drage Haandarbejdet saa nær som muligt ind under det fra Fortiden nedarvede, saa at det kan blive som et fortsættende Led af dette og føre den genoplivede Sans over i Fremtiden; thi dette er godt; intet Arbejde bærer i sig en saa bærende Kraft, som »Hjemmets Arbejde«. - En anden af Husflidsselskabets Udstillere maa ogsaa nævnes med Anerkendelse, fordi her tages Sigte paa Tidens øjeblikkelige Behov. Det er Frk. Steffensens Tilskærerkursus, der gaar ud paa at sætte enhver ung Kone paa Landet i Stand til selv at klippe og sy sit eget og sine Smaabørns Tøj.
Bevægende sig imellem disse to Punkter: den fra Overleveringen stammende, Skønheden bevarende Bestræbelse og den øjeblikkeligt tidssvarende, d. v. s. »praktiske« Opgave, træffer vi et stort Antal egenhændige Arbejder, hvoraf kunde fremhæves mange Ting af Betydning. Her skal kun nævnes, hvad der ved et flygtigt Besøg fængslede Opmærksomheden. I første Række staar et meget stort Gulvtæppe, vævet efter gamle Forbilleder i »Smyrna Teknik« (Hjortemønster), udstillet af Grev Holck Winterfeldt, Margretenlund. - Fru Nielsen, Mern Lægebolig, har en Del smukt udførte Vævninger, tildels efter gamle Forbilleder, der tager sig saa meget bedre ud, som de er anbragte efter deres Formaal paa Stole etc. og ordnede i en særskilt Kiosk med Grev Holcks prægtige Tæppe som Under- og Baggrund (Dr. Nielsen yder sin Hustru en værdifuld Bistand med Udførelsen af Rammen til hendes Vævninger, idet Møblernes Træudskæringer er fra hans Haand.)
Anna Henriksen, Ørslev, har en pyntelig Samling Vævesager i de kendte »svenske Tekniker«. Hendes Dug og Serviet i »Allemandsdrejl« tager sig særdeles godt ud i sit beskedne Mønster. Fisker Hendriksens Hustru, Masnedsund, viser os, hvorledes Hullerne i et oversejlet Sildegarn bødes, og hvor meget Arbejde et saadant Uheld koster. - Godt spundet hvidt Uldgarn i Fed og Nøgler og hjemmefarvet Garn beviser flere Husmødres og Pigers Dygtighed paa dette Omraade. Farvningen er udført ved Hjælp af købte Pakfarver i klare, skarpe Farver; men man ser sig forgæves om efter de gamles Plantefarvning, der udmærkede sig ved stor Ægthed og smukke, bløde Toner; dertil var de billige, da de for største Delen bestod af indenlandske Urter, Mos og Blade, som kunde indsamles i Mark og Skov.
(Fortsættes).
