« Tilbage til søgeresultaterne
Raadhusudstillingen
Raadhusudstillingen
er en Stordaad. De Mænd, som har haft Ideen, og som væsentligst har udført den, har gjort sig udødelige - om de ikke alt var det - de har skrevet dansk Kunsts Historie og banket den ind i Nationens Bevidsthed. De Mænd burde hædres saa meget, som Land og Stat formaar.
Intet skat bebrejdes dem. De har samlet og udsøgt det meste og det bedst mulige. Kan der ogsaa siges, at enkelte Kunstnere kunde være smukkere repræsenterede, saa bliver det dog ganske underordnet for det store og hele. Enten har vi dem paa andre Steder eller vi har dem tilgode.
Som Ex. paa nogle ældre Kunstnere, der sikkert har præsteret flere gode Arbejder, kan man nævne Lunde, Kjærskov, F. C. Lund og Heinr. Hansen, og af yngre Bredal og Hans Friis; men det opvejes af de glemte og ukendte, som ere komne frem.
For os ældre var hverken Kølle eller Schou glemte, men derimod var Dreyers og Kjeldrups Kunst os ukjendt, og havde Udstillingen ikke forskaffet os Hundreder af Nydelser saa havde vi allerede haft nok i de to Kunstneres Arbejder.
Naar vore Dagblade har anmeldt Udstillingen, synes de gennemgaaende at betegne Billedhugger-Afdelingen som mangelfuld. Det er dog vist ubilligt; man maa huske paa, hvilket Ansvar, hvilket Besvær og hvilken Udgift det vilde have været at samle al dansk Skulptur i den overbyggede Gaard.
Heller ikke havde det været heldigt at hobe den op, saa man ikke kunde se det ene Kunstværk for det andet. Hertil kommer, at meget af dansk Skulptur daglig er at se baade i Sølvgade og paa Vestre Boulevard, foruden hvad der staar paa offentlige Pladser; vi vilde altsaa faa mange Gentagelser. De yngre Kunstneres Værker kjender og husker vi jo saa godt, men interessant vilde det jo unægtelig have været at se noget mere af vore store afdødes Kunst, først og fremmest af H. V. Bissen, hvis overlegne Begavelse lyser ud af de Arbejder, som forefindes. Hvis man har Øje for og Kærlighed til Skulptur, vil man have fundet mange Perler; jeg skal blot foruden H. E. Freunds Relieffer nævne Salys Relief af Diogenes, (Nr. 2080) Evens fortræffelige Statuetter, der, skønt de staar spredt, nok skal gøre sig gældende og Peters’s »Et Barn, som leger med Blomster« (Nr. 2058). Blandt de mange ukendte Buster, som ere interessante, vil jeg kun nævne S. C. Stanley’s af Johannes Ewald (Nr. 2089).
Mest storladen er dog H. V. Bissens 2 Statuer: Frederik VII (som ejes af Aalborg Musæum) og H. C. Ørsted, modelleret 1861. Disse to beviser tilfulde Sandheden af Professor Høyens Ord i hans Mindetale over Bissen: »Der er Konstnere - deres Tal er ikke stort - hvis Arbejder, naar vi træde hen for dem, ikke blot tiltale os ved deres konstneriske Skønhed, men ved den Ærlighed, den Renhed i Følelsen og den Overbevisning, der afspejler sig deri. Til disse Konstnere hørte Bissen«......»Han besad næsten en Seers Bilk til at gennemtrænge Personligheden og gribe det ejendommelige i den.« Genialiteten lyser ud af Ørsteds Aasyn. Manden, Mennesket, som staar der i sin daglige Dragt med de ellers ulidelige Buxer er mere »antik«, mere »monumental« end 100 andre Statuer i al deres »Pragt« eller al deres »Nøgenhed«.
Man spørger uvilkaarlig: hvortil er denne Statue af Ørsted modelleret? Hvorfor er den ikke oprejst? Staar den maaske alt et eller andet Sted, hvor man aldrig kommer?
I 1835-36 modellerede H. V. Bissen en Statue af Anders Sandøe Ørsted. Den skal ogsaa have været et fortrinligt Kunstværk. En Kreds af Mænd vilde lade den støbe, men nogle Udtalelser i et Brev fra Orla Lehman til Høyen*) (han benævner Ørsted »Fyrstetjener«) gjorde, at dette Foretagende blev opgivet, og Bissen skal endog have tænkt paa at slaa Statuen itu.
*) Høyens Levned af J. L. Ussing.
Herfra frelstes den af Billedhugger Malthe, der 1854 fik Lov at gemme den i Christansborg Slots Kælder. Staar den mon der endnu? Tænk om disse to Statuer kom til at staa i eller udenfor den prægtige Raadhusbygning. Vilde der ikke være Mening i, at vor Afstøbningssamling sluttede med nogle af H. V. Bissens Storværker i Stedet for med et fransk Nutidsarbejde? Vi kunde godt undvære en Del romerske Dekadence-Statuer, som saa kunde give Plads for noget mere Renaissance-Skulptur og nogle Afstøbninger af H. V. Bissens Arbejder, f. Ex. Landsoldaten (Fredericia), Frederik VII (Frederiksborg) eller de to Brødre Ørsted. Nok muligt at en og anden Nutids-Eva vilde se ud, som om hun ønskede sig skjult i en Niche eller bag en Pille - men det gør de jo alligevel ved Siden af Ægypterne. L.
