« Tilbage til søgeresultaterne
Rosenvængets praktiske Kursus
Thi den har aldrig levet.
Som klog paa det er blevet,
Han først ej havde kær.
Grundtvig.
For rigtig at blive klog paa en Ting, for rigtig at kunne fordybe os i den, maa vi have den inderlig kær. Det Sted, der burde være det kæreste for ethvert Menneske, er Hjemmet; men naar man færdes mellem Mennesker og ser de mange forskellige Opholdssteder, der nu til Dags bære Navn af Hjem, saa maa man uvilkaarlig stanse og sige: »Nej - dette er ikke et Hjem, kun et fælles Opholdssted for 3-4 maaske flere forskellige Mennesker -« Jeg tænker her ikke alene paa alle de mange usle Arbejderhjem, hvor Manden maaske er Dranker og Konen Fabrikarbejderske - maaske ogsaa Dranker, men tillige paa de mere velstillede, hvor Husmoderen spilder sin Tid med Pynt, Pjank og indholdsløse Visitter og overlader sine Børn til mere eller mindre paalidelige Tjenestefolk.
Have vi Raad til at forsømme vore Hjem? hvad enten det sker af Uduelighed eller af Ligegyldighed, Skaden bliver lige stor og lige ubodelig, thi af Hjemmenes Tilstand, Røgt og Pleje afhænger Nationens Velfærd, og ingen kan vente at høste noget godt, hvor der er saaet noget daarligt.
Den, der bærer det største Ansvar for Hjemmet, er Husmoderen; af hendes Flid, Dygtighed og Økonomi betinges Hjemmet. De største Formuer svinde bort, naar Konen er ødsel og sjusket, lad Manden saa være saa flittig, som han vil. Jeg tror, at mange unge Husmødre møde i deres Ægteskab med den allerbedste Villie til at gøre deres Pligter men de mangle den fornødne Uddannelse, de se sig stillede over for Opgaver, som de ikke magte; de energiske prøve sig frem og naa ved Flid og Udholdenhed et godt Resultat, men de, som mangle Energi, som maaske tilmed efter nogle Aars Ægteskab bliver legemlig svage, lægge Hænderne i Skødet og »opgive Ævret«, som man siger.
Jeg synes derfor at alle vi, der have Interesse for Kvindernes Stilling i Samfundet, maa hilse den Bevægelse med Glæde, der har sat sig til Maal at forbedre og udvikle Kvinden til hendes første og største Kald i Livet: Moder og Husmoder, for det er just Kvindens Stilling i Samfundet, og de, der have baaret denne Sag frem, som kaldes Husholdningssagen, deres Arbejde har sikkert ikke været forgæves. Kvindens Liv i Hjemmet er bygget op af Smaating, hver for sig tilsyneladende smaa og ubetydelige, men ere de gjorte med Kærlighed og Dygtighed, danne de et stort Hele. Er ikke hele det store, majestætiske Hav dannet af Draaber? Tag alle Draaberne bort og der er intet Hav mere. Jeg tror, jo mere det gaar op for den almindelige Bevidsthed i hvor høj Grad hele Nationens Velfærd er betinget af Husmoderens Dygtighed, des mere vil der sættes ind paa Oprettelsen af Husholdningsskoler, og des flittigere ville disse blive besøgte af unge Piger, ja, maaske ogsaa af unge Husmødre, for det er aldrig en Skam at indrømme, at man ikke kan nok.
Blandt de private Skoler, der har vovet Forsøget, er Rosenvængets Privatskole en af de første. Frøken Elisabeth Gad begyndte allerede 1898 et Husgerningskursus for unge Piger, og føjede hertil foruden Madlavning, Bagning, Vask og Syltning, Skræddersyning, Reparation af gammelt Tøj samt Teori om Smaabørns Pleje. I Forbindelse med dette sidste Fag kunne Eleverne tage et 3 Maaneders praktisk Kursus paa et Asyl eller Hospital. Foruden de her nævnte Fag lære Eleverne praktisk Hus-holdningsregning, Dansk, heri indbefattet Brevskrivning o. a. Eleverne gaa med Lærerinden i Byen for at lære at gøre Husholdningsindkøb paa en fornuftig og praktisk Maade. I Forbindelse med de praktiske Forsøg gives der Undervisning i Ernæringslære, thi af hvor stor Betydning er det ikke, at en Husmoder ved, hvad der hører til hensigtsmæssig og nærende Kost.
Det praktiske Kursus i Lapning og Stopning finder jeg saa udmærket, det er absolut noget enhver ung Pige bør kunne, og desværre ere vi jo endnu ikke komne saa vidt, at Børn i Skolerne lære at lappe paa gammelt Tøj. Den eneste Skole, der foruden Frøken Gads gør det, er, saavidt jeg ved, Fortsættelsesskolen i Ole Suhrsg. Ideen med at optage Lapning og Stopning paa Undervisningsplanen fortjener al mulig Paaskønnelse, thi mange betragte disse Arbejder som underordnede - og hvorfor?
Ethvert Arbejde faar Betydning, naar den, der udfører det, gør det med Samvittighedsfuldhed og Dygtighed.
Lad os kun lære vore Elever, Børn saavel som voxne, at holde Idealets Fane saa højt som muligt, og lad os lære dem at se Idealet i at gøre selv de mest ringeagtede Arbejder saa dygtigt som muligt, saa skal andre ogsaa nok lære at respektere dem. Jeg har set uordentlige Husmødre sy Klude paa Børnenes Strømper i Stedet for at stoppe dem; er det ikke en Skandale, og hvilket Eksempel er en saadan Moder for sine Børn? Derpaa tænke de færreste. Hvor kan en Mand bevare Agtelse og Kærlighed til sin Hustru, naar han stadig maa ærgre og skamme sig over hendes Sjuskeri og Uorden.
Frk. Elisabeth Gad har siden 1898 hvert Aar ledet saadanne Kursus for unge Piger, og de Elever, som have søgt dem, have været glade derved, flere have medbragt anerkendende Udtalelser fra Forældrene, og Prøverne have været overværet af mange interesserede.
Frk. Gad har paa forskellige Udenlandsrejser studeret Skolevæsenet i andre Lande, og i England har hun truffet ganske lignende Skoler. Det viser sig jo ogsaa her i Landet, at Interessen for Husvæsen voxer mere og mere. Nu nærmer Konfirmationen sig snart igen og en hel Mængde unge Piger gaa ud af Skolerne med mere eller mindre gode teoretiske Kundskaber. »Hvad skal jeg forære min Datter i Konfirmationsgave?« spørger maaske en eller anden Moder. Forær hende en lille Pengesum og lad hende sætte den paa Rente ved at uddanne sig i de her nævnte praktiske Fag, saa faar hun den bedste Rente af sin lille Pengesum; og naar hendes øvrige Konfirmationsgaver ere slidte op, tabte eller ubrugelige, og hun maaske selv er bleven en ung og lykkelig Husmoder, vil hun endnu i sene Aar takke sine Forældre for Konfirmationsgaven.
