« Tilbage til søgeresultaterne

Aftenskoleundervisningen ved Sorø Husholdningsskole

Af: Eline Hansen

« Se emneord

I Referatet fra Dansk Kvinde­samfunds Aarsmøde i Aarhus staar der i Beretningen fra Sorø nævnet en Aftenskoleundervisning i Mad­lavning. Paa denne Aftenskoleunder­visning vilde jeg gerne henlede de andre Kredses Opmærksomhed, fordi jeg mener, at der paa dette Omraade er noget at udrette, og at det er en Opgave, Dansk Kvindesamfund særlig bør tage op.

I Sorø er som bekendt den første Husholdningsskole oprettet og ledet efter moderne Principper med me­todisk og teoretisk Undervisning. Dansk Kvindesamfunds Formand, Fru Jutta Møller, har taget virksom Del i Oprettelsen. Skolen er i de forløbne Aar gaaet fremad i Orga­nisation. Den ene af Forstander­inderne, Frøken Magdalene Laurid­sen, har ved Rejser gjort sig bekendt med lignende Skoler i Sverrig og England, og den nævnte Aftenunder­visning er nærmest en Frugt af denne sidste Rejse.

Det er Dansk Kvindesamfunds Kreds i Sorø, for hvilken Frøken Lauridsen er Formand, der har sat Undervisningen i Gang. Man be­gyndte med et Hold paa 8 Elever Vinteren 1900 og forsøgte baade med Forevisning i Madlavning og derpaa følgende Arbejde af Eleverne. Den sidste Del af Undervisningen viste sig vanskelig at udføre i alminde­lige Køkkener, og i Vinteren 1900 -1901 har man derfor fortsat alene med Forevisning og udvidet denne saaledes, at der er blevet undervist 632 Deltagere, fordelte paa 15 Un­dervisningssteder.

Arbejdet er udført af 4 Lærer­inder, nemlig foruden Frk. Laurid­sen, Lærerinde ved Sorø Hushold­ningsskole Frk. R. la Cour samt 2 paa Husholdningsskolen dertil ud­dannede Lærerinder Lærerinderne har optraadt som Vandrelærerinder og har ved Undervisningen benyttet Kogeapparat og Høkasse. Det hele Arbejde er saaledes sat i Gang med meget smaa Midler.

Eleverne har været Præste-, Lærer-, Gaard- og Husmandskoner, Kvinder i selvstændigt Erhverv, og Tjeneste­piger. Det store Antal, der har meldt sig, viser, at der er Interesse for Sagen.

Man blev sat i Stand til at ud­vide Undervisningen allerede det an­det Aar, fordi et Udvalg af Del­tagerne i Undervisningen i Sorø hen­vendte sig med et Andragende til Landboforeningen der paa Egnen om at tage Sagen i sin Haand. Ud­valget henviste til, at Formaalet med Undervisningen er at udbrede Kend­skab til mange Landbrugsprodukter, som hidtil kun har været benyttede i ringe Grad; det maatte derfor anses for en Opgave, der vedkom Landbo­foreningen, og denne tiltraadte An­skuelsen ved at støtte Sagen.

Det er ganske vist ikke saa let for Dansk Kvindesamfunds øvrige Kredse at gøre noget lignende, da de ingen Husholdningsskole har i Ryggen; men noget kan der gøres. Naar man naaede til at faa Skole­køkkener, vilde der overalt i Byerne være et passende Lokale og man behøvede ikke at indskrænke sig til Forevisning. Der vilde ligeledes være en Lærerinde, som maaske kunde finde Tid til en Aftenunder­visning. Der uddannes hvert Aar paa Statens Kursus Lærerinder, der spredes over Landet; for mange af disse vilde det sikkert være en Glæde at tage fat paa en saadan Under­visning.

Først maa det være Kredsens Opgave at paavirke Kommunerne til at oprette Skolekøkkener; der­næst maa de søge Adgang til disse og sætte en Aftenundervisning i Gang, for saa med Tiden, naar dens Betydning er slaaet fast, at faa Kom­munen til at overtage den.

For Landets Vedkommende kan man indrette sig som i Sorø med Vandrelærerinder; man maatte gen­nem Staten kunne faa »Vandrekøkkener«, som man har dem i an­dre Lande, d. v. s. alle Redskaber med samt Komfurer nedpakkede i Kasser. »Quick meal« vilde egne sig godt dertil.

I København har man Fortsættelsesundervisningen at bygge paa; men man skal ikke slaa sig til Ro dermed. Maalet er ikke naaet, før det bliver en Aftenundervisning, der ikke er begrænset indenfor en be­stemt Alder, nu 20 Aar.

Da København efterhaanden faar Skolekøkkener i alle Dele af Byen, vil Kommunalbestyrelsen sikkert hel­ler ikke være uimodtagelig for at træde til, naar kun et Forsøg har vist, at Trangen er til Stede.

Sorø har i alle Tilfælde vist Vejen, og den hele Bevægelse er fra først af udgaaet fra Dansk Kvindesam­fund, ligesom dette har fremsat Pla­nerne om en Kvindeafdeling ved Landbohøjskolen. Som Følge af dette bør Foreningen ikke lade denne Side af Sagen ligge hen. Vel gen­nemført vil den sikkert bidrage til at højne Kvindernes Stilling.