« Tilbage til søgeresultaterne
De kvindelige Studenter
De kvindelige Studenter
er Genstand for en Afhandling af Adolf Jensen i »Nationaløkonomisk Tidsskrift«. Hovedtrækkene skal her gengives:
Adgangen til det akademiske Borgerskab blev her hjemme givet i Juni 1875, og den forløbne Periode giver et for Danmark ret fordelagtigt Billede af vor Stilling til Kvindespørgsmaalet i Forhold til de andre Stater. Det var Svejts, der gik i Spidsen, idet Zuricher Universitetet i 1867 tillod Kvinder at deltage i den akademiske Undervisning paa samme Vilkaar som Mænd. Senere fulgte Sverrig og Frankrig (1870), og Danmark kommer som det fjerde i Rækken. For Tiden er saa godt som alle europæiske Stater gaaede med til at give Kvinder Adgang til Universitetet, om end Adgangen til at søge videre - navnlig teologiske og juridiske Embedsstillinger - endnu ikke staar dem aaben.
Da Spørgsmaalet rejstes i 1874 ved en Ansøgning fra en Kvinde om at studere Lægevidenskab, var det Genstand for en meget livlig Diskussion i Dagspressen og i Nationaløkonomisk Forening; allerede næste Aar var Sagen ordnet, ikke alene om Kvindernes Adgang til at studere Lægevidenskab, men ogsaa om Immatrikulering ved de andre Fakulteter, og var der end ved de forudgaaende Forhandlinger nogen Stemning for kun midlertidig at aabne Universitetet for Kvinderne, maa det dog fremhæves, at kun faa Universitetslærere gik saa vidt i Konservatisme, at de rent ud fraraadede enhver Adgang for Kvinder. Vi fik altsaa en Ordning, hvorved Kvinder, under lige Vilkaar med Mænd kunne studere samtlige Fag og indstille sig til de afsluttende Prøver - dog skal for det teologiske Fags Vedkommende en særlig Religionsprøve træde i Stedet for Embedseksamen. Der fulgte imidlertid ikke nogen Adkomst med de absolverede Eksaminer til at søge nogen offentlig Embedsstilling, og Forholdet er endnu det, at den medicinske Embedseksamen giver jus practicandi, samt at Kvinder efter de fornødne Prøver kunne virke som Tandlæger og Farmaceuter, medens enhver Adgang til juridiske og teologiske Stillinger er lukket.
I Udlandet er man enkelte Steder, ganske vist efter lange og haarde Kampe, i Slutningen af Halvfemserne gaaet et Skridt videre, idet man har givet Kvinderne Ret til juridisk Virksomhed; dette er dog ikke Tilfældet i Italien, Rusland og Tyskland samt i England, hvor Kvinder dog kunne praktisere som Retskonsulenter, men ikke have Ret til at procedere for Domstolene. Den Stat, der længst har ydet Modstand imod Kvindens Optagelse paa Universiteterne, er Tyskland, der først i 1898 gav Kvinderne Ret til at tage den filosofiske Doktorgrad og i 1899 gav dem Adgang til den medicinske og den farmaceutiske Statseksamen.
Der har overalt, hvor Kvinderne have fremsat Kravet om lige Deltagelse med Mændene i Universitets-Undervisningen, navnlig i Begyndelsen hersket stor Modstand mod at aabne Adgangen til Lægevidenskaben, og næsten overalt er det kommen til højlydte Protester i »Sædelighedens og Moralens Navn«. Det var i Sommeren 1877, at de to første kvindelige Studenter kom til Københavns Universitet efter at være blevne dimitterede ved en lærd Skole. Hvor stærk Udviklingen har været, ses bedst af Forholdet mellem de mandlige og kvindelige Studenters Antal. Indtil 1885 dimitteredes l Kvinde for hver 165 Mænd, 1885-89 l for hver 46, 1890-94 l for hver 32, 1895-99 l for hver 18, og i 1900 dimitteredes 30 Kvinder, hvilket svarer til l for hver 13 Mænd. Alt i alt er der indtil Udgangen af Aarhundredet fra danske Skoler og Universitetet dimitteret over 250 Kvinder, og dog har det samlede Antal af Dimittender været omtrent det samme i de sidste 15 Aar. En meget væsentlig Grund til, at Bevægelsen har kunnet tage saa stærk Fart, var Oprettelsen af N. Zahles Artiumskursus. Interessant er det at se Forskellen i Aldersfordelingen for de to Køn ; Gennemsnitsalderen for mandlige Dimittender er nu til Dags ca 19 Aar, for kvindelige har den i Tidsrummet 1885-1900 været 22 Aar; procentvis fordeler den sig saaledes: under 18 Aar 2 pCt. (Mænd 26 pCt); 18-19 ½ Aar 29 pCt. (48); 191/2 -22 Aar 35 pCt. (18) og over 22 Aar 34 pCt (8).
Indtil Januar 1901 har noget over et halvt Hundrede Kvinder taget Embedseksaminer ved Universitetet; den medicinske af 24, den statsvidenskabelige af 2, Magisterkonferens af 11 og Skoleembedseksamen 15; Udfaldet har været særdeles godt. Kun en enkelt Kvinde har erhvervet Doktorgraden ved vort Universitetet
Efter nogen Strid fik de kvindelige Studenter Adgang til de herværende akademiske Foreninger »Studenterforeningen«, »Studentersamfundet« og »Studenterhjemmet«.
(Lolland-Falsters Stiftstidende).
