« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Uge til Uge
Anmeldelser.
Femmers Kvindeseminarium har udsendt en Beretning for Aarene 1860-1900, altsaa 40 Aar. Seminariet kan se tilbage paa en lang og hæderlig Virksomhed, og der er vist ikke mange, som ikke har hørt dets kendte og agtede Navn.
Eksamen for Skolelærerinder blev oprettet ved kgl. Reskript af 4. Novbr. 1859 og nærmere ordnet ved ministeriel Bekendtgørelse af 9. Juli 1860. Allerede i Efteraaret 1860 indstillede der sig 4 Eksaminandinder, nemlig Frøknerne Fischer, Holmsted, Rossing og Sønderberg. Af disse var der nogle, deriblandt Frk. Holmsted, senere Overlærerinde ved de forenede Kirkeskoler i København og gift med Redaktør V. Hørup, der havde modtaget Undervisning i Regning af Cand. phil. Nicolai Femmer, i Historie og Geografi af Overlærer G. Bohr og i Pædagogik af Frk. Annestine Beyer. Uddannelsen havde kun varet nogle Maaneder og var foregaaet i Lærernes Hjem.
I Vinteren 1860-61 var der imidlertid flere, der søgte Forberedelse til Lærerindeeksamen hos de tre ovennævnte, og disse blev da den 11. Februar 1861 enige om at stifte en Dimissionsanstalt for Skolelærerinder, og denne fik Lokale i den Bygning, der benyttedes af »Døtreskolen af 1791«.
Dermed var den Læreanstalt stiftet, der nu bærer Navnet »Femmers Kvindeseminarium«. Efter Frk. Beyers og Overlærer Bohrs Død styredes den af Femmer alene, der allerede fra Begyndelsen havde været Hovedlederen. Efter Femmers Død 1888 overtoges Seminariet af Dr. phil. S L. Tuxen, og da han 1891 blev Bestyrer af Borgerdydskolen, traadte J. Th. Huus og Frk. Emilie Jansen til som Forstandere.
I de 40 Aar Seminariet har bestaaet, har det i alt dimitteret 795 Damer til Skolelærerindeeksamen. Af de 735, der dimitteredes efter den gamle Seminarieordning, fik 44 Udmærkelse, 552 første Karakter, 117 anden og 3 tredje.
Af de 60, der er bleven dimitterede efter den nye Seminarieordning, fik 8 ug ? i Hovedkarakter, 14 mgX, 16 mg, 20 mg? og 2 g X.
I Paasken 1901 er Femmers Kvindeseminarium bleven henflyttet til den nye Skolebygning, Nørrebrogade 27, og har der faaet rummelige og lyse Læselokaler, Gymnastiksal og Omklædningsværelse med Styrtebade, særlig Naturhistorie- og Sangsal og en efter københavnske Forhold stor Plads til Indøvelse i Friluftslege og Boldspil. Desuden har Seminariet ved Flytningen opnaaet at faa sine Lokaler helt udskilte fra Barneskolens, idet Seminariets Lokaler indtager 1. Sal og noget af 2., Barneskolens Resten af 2. samt 3. og 4. Sal.
Foreningen til Opførelse af smaa Kirker
arbejder siden Nathanaelskirkens Fuldendelse paa Indsamlingen af Midlerne til en ny Kirkebygning, idet en Undersøgelse af Kirkefondets Kort over København med Sognedelingen fra 1899, endnu viser de store Sogne, og at Maalet: l Kirke for hver 10,000 Mennesker langt fra er naaet. Nathanaelskirken, som indviedes for 2 Aar siden, har senere modtaget Gaver fra forskellige til at give den et hyggeligt Præg og forskønne den paa forskellig Maade.
Bestyrelsen bestaar bl. a. af Frk. Magdalene Buch. Lykkesholm Allé 6 V., og Frk. Ellen Holmberg, Rosenvængets Sideallé l Ø.
Marthaforeningen
har fortsat sit store Arbejde blandt Nørrebros trængende i det en Gang fastsatte Spor. Den omfatter :
1) Haandgerningsafdelingen for baade Piger og Drenge; omtrent 300 Børn gaar daglig ud og ind.
2) Vuggestuen, hvor spæde Børn modtages for 25 Øre daglig fra 51/2 Morgen til 61/2 Aften ; gennemsnitlig har den været besøgt af 15 Børn daglig.
3) Polikliniken for Børn ; 1570 Patienter har været behandlede, og der har desuden været 6424 Konsulationer . D’Hrr. Læger O. Lendrop og E. Kirstein leder den velvilligst.
4) Sygeplejen Marthaforeningens Sygeplejersker tilser Sognets syge i Hjemmene, hvorfra de bliver henviste til Foreningen af Hr. Læge Neumann. Hvor det er nødvendigt, medbringer Sygeplejerskerne Sygerekvisitter og hvad andet, der er Trang til.
5) Nørrebros Bespisningsanstalt for syge; den har bespist 280 Personer med 2644 Portioner varm Mad foruden 2832 med Mælk samt Æg, Brød, Vin og Børnemel m. m.
6) Møder. »Lappemøderne« blev indstillede af lokale Grunde, men det paatænkes at optage dem nu til Efteraaret.
Marthaforeningen yder ikke Pengehjælp, men søger at vække de fattige til Selvhjælp ved at bringe de syge Lindring og vænne Børnene til Arbejde. Det er en stor og omfattende Virksomhed, som bør støttes efter enhvers Evne.
Hvad en eneste Drukkenbolt kan koste et Land.
Af Rapporten, udstedet af Kongressen for Antropologi, der holdtes i Amsterdam den 9.- 14. Sep-tember, henter Belang en Recht følgende :
»En vis Ada Jurke født 1740 og død i Begyndelsen af det følgende Aarhundrede var en Drukkenbolt. Hendes Efterkommere talte 834 Personer. Af disse kan man forfølge Levnedsløbet for de 709’s Vedkommende. 106 var uægte Børn, 142 Betlere, 64 underholdtes af Veldædigheden, 161 opslugtes af Prostitutionen, 76 var Forbrydere og af disse igen de 7 Mordere.
I et Tidsrum af 75 Aar har denne Familie i Følge officiel Beregning kostet det Offentlige i Underhold i og uden for Fængselsverdenen sex Millioner to hundrede og tusind Francs.
Paa forbudne Veje.
En Mand og hans Hustru havde forleden forvildet sig ind over en Jernbanestations Skinner, hvilket som bekendt er forbudt. Mulkten er 5 Kr. pro pers. Ikke desto mindre slap de med kun at betale 5 Kr. Hustruen sattes aabenbart i Klasse med en Paraply, Stok eller anden lignende Nødvendigheds-artikel, og har nu Valget mellem at forbavses over Verdens Vidunderlighed eller - om hun foretrækker det - glæde sig over de sparede 5 Kr.
