« Tilbage til søgeresultaterne

Hvad vil Fredsvennerne.

Af: P. Ellekjær

« Se emneord

Vi vil sætte Ret for Magten,


vi vil spare Blod,


vi vil sætte Venskabspagten


der, hvor Tvedragt stod.


Vi vil spare Liv og Lemmer,


undgaa Suk og Graad,


kaste Aaget af, som hæmmer


Fredens ædle Daad.


Vi vil føre Krig mod Krigen,


den gør kun Fortræd,


al vor Stræben, al vor Higen


er at skaffe Fred.


Vi vil knytte Broderkæde


mellem Stat og Stat,


:I: hver en Krigserklæring klæde


om til Fredstraktat.


Vi vil vore Børn opdrage


til at elske Fred,


lære dem at alle Dage


Krig er kun Fortræd.


Vi vil lære dem at selv et


tarveligt Forlig


:I: er dog meget, meget bedre


end en blodig Krig. :I:


Alle brave Mænd og Kvinder,


flok jer om vor Sag!


saa at Fredens Tanke vinder


Indgang Dag for Dag!


Naar den danske Fredsforening


støttes af hver brav,


:I: blir den offentlige Mening


til et Folkekrav. :I:



« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner