« Tilbage til søgeresultaterne
Mod Vinter
Forbi. - forgæves mane Somrens
Glød,
nu er det Høst, og Vinternatten stun-
der ;
den Følelse, som bandt os - ung
og rød -
gik i den første Høststorms Kulde
under.
Farvel - ej bittert - naar det maa
saa være,
med Tak vi skilles: Hjærtets dybe
Tak
for alt det ny, det fagre og det sære,
som Blik af Blik i Sommersolen drak.
Nu bruser vilde Storme over Lande
og river Kransene, vi bandt, itu.
Nu hviler atter Tungsind paa den
Pande
jeg kyssed lys et dejligt, svundet Nu.
