« Tilbage til søgeresultaterne
En Foregangskvinde
1801-1866.
Det er i Aar 100 Aar siden at den for sine »Tegninger af Hverdagslivet saa bekendte svenske Forfatterinde Fredrika Bremer blev født. Der er sikkert endnu mange iblandt os, der med Tak mindes de Ungdomsaar, hvor man med Forventning kastede sig over hendes Bøger, læste
dem med Iver, levede og følte med Personerne enten det nu var ved de »englelige« Kvindeskikkelser eller den fattige, ensomme Pige, eller de gamle Jomfruer, saa ubetydelige at se til, men saa dybt tænkende, alle saa mesterligt skildrede af hendes Pen, eller man foretrak Helten i Bøgerne, den ædle Mand og fnøs af Harme over Skurken.
Fredrika Bremer hørte til den romantiske Periode i Norden, der ikke alene fostrede store Digtere blandt Mændene, men ogsaa satte Liv og Fart i Kvinderne i literær Henseende.
Vi citerer her, hvad et svensk Blad skriver om hendes Bøger: »Det er naturligvis med blandede Følelser, man nu tager en af hendes Bøger i Haanden, dels har man endnu den Henrykkelse i frisk Minde, hvormed man i sine unge Dage læste dem, og man har Lyst til atter at gøre Bekendtskab med Personerne, men man har tillige den Forestilling, at Fredrika Bremer er uigenkaldelig forældet, og derfor er man paa Forhaand kritisk stemt, men det viser sig snart, at man i den Henseende har taget grundig fejl. Litteraturen er som alt i denne Verden underkastet Modens Omvekslinger. De Love, hvorefter en Forfatter nu sammensætter en Roman, er unægtelig ikke de samme som paa Fredrika Bremers Tid, men trods de Indvendinger, som fremkaldes af hendes Stil og Maade at komponere paa, kan man ikke andet end blive slaaet af den Friskhed, den vidunderlige Livskraft, som endnu saa mange af hendes Værker ejer.«
Af hendes literære Produktion, der er særdeles righoldig, er adskilligt oversat paa Tysk, Fransk, ja endogsaa paa Spansk.
Hun virkede i en Del Aar ved en Pigeskole i Stockholm. Aandelig udviklet og forud for sin Tids Kvinder nærede hun varm Interesse for Kvindernes intellektuelle Udvikling paa mangfoldige Omraader.
Det svenske Blad skriver endvidere:
»Det vilde dog føre altfor vidt her at fremdrage alt det i den moderne Kvindebevægelses Historie, som i højere eller ringere Grad er paavirket af Fredrika Bremer. Der kan ikke i vor Tid nævnes en eneste Reform i vort Land i Lovgivningen eller Samfundslivet, som ikke i en eller anden Skikkelse forekommer enten som Tanke eller som udarbejdet Forslag i hendes Skrifter. »Fredrika - Bremer - Forbundets« hele Virksomhed er jo som et levende Mindesmærke over den ædle Banebryderske. Alle de Spørgsmaal, det har taget op til Behandling, genfindes paa en eller anden Maade i hendes Værker. Det er derfor, at disse frembyder saa stor Interesse, er saa lærerige og vækkende. Og det gælder ikke alene de store Spørgsmaal, de som hævder Kvindens Menneskeret og griber ind i Livets vigtigste Forhold, hun har lige saa vaagent Øje for de smaa Ting. Dette viser blandt meget andet hendes lille Afhandling om Sløjd.«
Paa den smukke, skyggefulde Kirkegaard ved Årsta er hendes Grav, kun prydet med et simpelt Granitkors omslynget med Vedbend.
