« Tilbage til søgeresultaterne
Paa Rejse
»Korea«, Septbr. 1901.
Paa Vejen til Østasien løb vi ind til Dartmouth i Sydengland. Denne By har en aldeles henrivende Beliggenhed ved Mundingen af en af Englands smukkeste Floder: Dart.
Naar man kommer fra Kanalen, løber man ind i Flodens Munding gennem en temmelig smal Aabning. Paa hver Side af denne ligger Ruinerne af to gamle Fæstninger: Kingswear og Dartmouth castle. Med Hensyn til disse Ruiners Alder fik Skibslægen den værdifulde, historiske Oplysning af en af Borgerne i den By Dartmouth, at »de stammer fra Robinson Crusoes Tid«. En anden nok saa paalidelig Kilde oplyser, at Dartmouth castle har sin Oprindelse fra en Overenskomst mellem en af de engelske Konger og Borgerne i Byen; Kongen forpligtede sig til at betale Dartmouth 30 £ aarlig »for ever« paa den Betingelse, at Byens Borgere skulde bygge og vedligeholde »a stronge and mightye and defensyve new tower« med Bom og Kæde, der skulde naa tværs over Indløbet til Havnen til et lignende Taarn paa Kingswear Siden, hvilket allerede var bygget, for at holde alle paatrængende og besværlige »Gæster« ude. Kongens Forpligtelse, som skulde gælde »for ever«, er nok for længe siden traadt ud af Kraft; men de Dartmouth Folk holdt deres Del af Kontrakten og byggede en Fæstning. Dens Rester bestaar af et firkantet og et rundt Taarn og ikke langt fra dette et lille Fort; ingen af dem gør noget stærkt Indtryk, men de behøver heller ikke at være særlig stærke for at udføre de Pligter, de har nu; der holdes en Gang imellem Skydeøvelser, og saa saluteres der derfra, naar den store Ære times Dartmouth, at et Skib med en kongelig Person løber ind i dens Havn. Naa ja, og saa kan jo alle, som kommer der forbi, og som ikke mangler Sans for den Art Skønhed, have Lov at beundre disse gamle Ruiners skønne Beliggenhed.
Kommen igennem dette mindeværdige Sted, befinder vi os altsaa i Floden Dart’s Munding, der danner en udmærket Havn, hvor talrige Skibe løber ind for at fylde Kul.
Paa begge Sider af Vandet hæver Terrænet sig til en betydelig Højde; her ligger Huse og Villaer spredte mellem Træer, Haver og Drivhuse og frembyder et højst tiltalende Billede i det klare Sollys. Til venstre og inde i Mundingen ligger Dartmouth, til højre skyder Terrænet sig lidt ud, og her ligger den mindre By Kingswear.
Dartmouth er en af de ældste Byer i denne Del af England; en Historieskriver fortæller os, at
Romerne landede her; en anden meddeler, at den paa Vilhelm Erobrerens Tid var en meget betydelig Havn, og at den ca. et Aarhundrede senere var Mødested for en Del af de Korstogsfarere, som ledsagede Richard Løvehjærte til det hellige Land. Enten dette nu er rigtigt eller
ej, saa er Dartmouth uomtvisteligt en meget gammel By, og den har adskillige Mindesmærker fra gamle Dage. Strejfer man rundt i Byen, finder man næsten overalt høje Mure paa begge Sider af baade Køreveje og Spasereveje; enten disse Mure nu er meget gamle, eller de skriver sig fra en nyere Tid, saa er de i hvert Fald højst ejendommelige; paa mange Steder vokser Slyngplanter og Blomster ud af Revner og Sprækker og hænger ud over Murene i Klaser og Bundter, og det ser højst fortryllende ud. Hist og her er der et Hul eller et lavere Sted, hvorfra man har glimrende Udsigter over Byen, Omegnen, Floden og Kanalen.
Der findes ogsaa i Byen adskillige Huse med Karnapper og Søjler og ejendommelige Forsiringer.
Noget af det, som Byens Borgere er allermest stolte over, er dog St. Saviours church. Den ligger i Byens Centrum, og Husene er byggede tæt op ad den til alle Sider.
Den stammer fra det 14de Aarhundrede, og i alt væsentligt har den beholdt sin oprindelige Skikkelse. Kordøren, saa vel som Prædikestolen, er overordentlig rigt forsynet med Billedskærerarbejde, der vidner om stærk Fantasi, kunstfærdig Arbejdsevne og en utrolig Omhu og Flid.
Hele Kirken er forøvrigt stærkt prydet; i alle Vinduer findes smukke Glasmalerier, der selvfølgelig er af en langt senere Dato end ovennævnte Arbejder. Et af disse Glasmalerier tiltrækker sig især vor Opmærksomhed; det fremstiller en Mand med klart, klogt Ansigt, iført en grøn Dragt med Guldbræmmer og med et Bæger i sin Haand; bag ved ham staar en anden mindre fremtrædende Skikkelse med Brød i Haanden; rundt om dem ligger en knælende Skare med bedende, længselsfulde Ansigter. Underneden læses følgende Inskription - »Wisdom saith: Come eat of my bread and drink of the wine, that I have mingled!«
Dette Maleri kunde jo for saa vidt ligesaa godt hænge i et hedensk som i et kristeligt Tempel. Visdommen spørger ikke om Stand, Stilling eller Køn; ja, den er endog saa frisindet, af den ikke spørger om Trosbekendelse - den indbyder alle. I St. Saviours church findes ogsaa et meget berømt Maleri, malet af Brockedan; det fremstiller Kristus, opvækkende Enkens Søn, og det blev af Kunstneren skænket til Kirken 1815.
