« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindelige Odd Fellows
Rebekkalogerne
Rebekkalogerne er i det hele ikke gamle - Mændene har længe ikke villet have os Kvinder med - højst 50 Aar; her i Landet er de af endnu senere Dato, og hidtil vistnok kun kendte af de faa indviede. De er en Underafdeling af Odd Fellows, et Broderskab, der vel nærmest kan betragtes som en mindre hemmelighedsfuld og mere frisindet Aflægger af de ældgamle »Broderskaber« end Frimurerordenen.
Her til Landet er Bevægelsen for nogle og tyve Aar siden kommen over Amerika, hvor den er henved hundrede Aar gammel, og hvor der findes en Mængde Loger, der har udfoldet en overordentlig rig Virksomhed paa Sygeplejens, Asyl- og Skolegerningens Omraade.
Hos os tæller Logerne endnu kun 3000 Medlemmer, hvoraf 1700 alene i København, fordelte i 9 Loger. Af Landets hidtil eneste Rebekkaloge, som i Øjeblikket tæller henved 100 Medlemmer, 65 Søstre og 30 Brødre, tænker Storsiren, Dr. Petrus Beyer, nu at udskille et lille Antal, der skal danne Kernen i en ny Rebekkaloge, som ønskes oprettet.
Ligesom Frimurerne saaledes er ogsaa Odd Fellows med dertil hørende Rebekkaloger et hemmeligt Selskab med egne Regler .og Ceremonier og med Tavshedspligt udadtil - kun Storsiren kan der tale -; men indadtil er Friheden, saa vidt skønnes, ret stor, og det baade til Tale og til Handling; hver Loge (hvis Medlemsantal ikke maa overskride 300) har saaledes fuld Diskussionsfrihed og Selvbestemmelse m. H. t.. Anvendelsen af Logens Midler, for saa vidt disse da benyttes i
Broderskabets Aand og ikke i Strid med de bestaaende Regler.
I Almindelighed samles hver Loges Medlemmer for sig, men de kan ogsaa aflægge hverandre Besøg og nu og da mødes til Diskussion om et eller andet Emne, for ikke at tale om selskabeligt til Samkvem i Odd Fellows store og smukke Lokaler i det nyerhvervede Koncertpalæ, der rummer de fleste af Byens Loger
Logernes Indtægter?
Ja, dels det aarlige Kontingent (l Kr. maanedlig for hvert Medlem og 25 Kr. een Gang for alle), dels Gaver; vort Land har jo en Del Rigmænd og desuden ret jævn Velstand.
Og hvortil benyttes Midlerne?
Dels til Understøttelse af trængende og syge Brødre og Søstre, der er selvskrevne til Hjælp, hvor længe en Sygdom end trækker ud; dels til almennyttige Foretagender udadtil.
Hvor hyppigt man, end i Bladene kan have set Odd Fellows Navn i Annoncer, saa tror jeg dog, at det er yderst faa Mennesker, der hidtil har knyttet nogen klar Forestilling dertil.
Ved nu at sprede Lys over Broderskabets Virkemaade har Dr. Beyer sikkert nok tjent baade sin Sag og den dæmrende, men endnu svage og ikke helt handlekraftige Almensans for Brodersind-vækkende Foretagender. ’ .
Da jeg andetsteds ret udførligt har refereret det Foredrag, hvormed Storsiren d. 17. Oktb. glædede Kv. Læseforenings Medlemmer, skal jeg her kun antydningsvis nævne, at Broderskabernes Oprindelse søges langt tilbage i den græske Sagntid, og at de første nærmest var af religiøs Art, en Slags Gudstjeneste (de eleusinske Mysterier). Senere udviklede de sig til i urolige Tidsaldre at danne et Værn for Medlemmernes personlige Sikkerhed; og da Kulturen endelig i den nyere Tid maatte regnes at være saa vidt fremskreden, at et saadant privat Værn maatte kunne bortfalde, har deres Formaal i de sidste hundrede Aar nærmest været at udøve al Slags Samaritanergerning.
I Øjeblikket, mente Storsiren, var vi komne til det Punkt, at Staten selv anser sig for pligtig til at overtage denne Gerning. Det bliver da Broderskabernes Sag at være betænkt paa nye Opgaver. Odd Fellow-Logerne anser sig nemlig bundet til altid at gaa i Spidsen for Udviklingen og til derfor at tage de Hverv og de Pligter op, som Staten og det store Publikum endnu ikke har faaet Øjet op for eller endnu ikke magter.
For disse Opgaver løftedes Sløret vel ikke helt, dog saa meget fik man at vide, at Broderskabet i Ord og Gerning nærmest vilde virke for at fremkalde og understøtte den Forstaaelse og det Kærlighedssind, der bevislig mangler i de fleste af vore Samfundsforhold, hvor Stand staar skarpt mod Stand, Parti mod Parti, hver kun søgende sit eget.
Til et saa smukt Formaal, Fremelskelsen af det rette Brodersind mellem Mennesker, er det vel værd at virke; Øjemedet med disse Linier er da at vække Lysten hos danske Kvinder til at blive aktive Deltagere i Arbejdet ved i stort Antal at lade sig optage som Søstre i Rebekkalogerne.
Eet Udslag af Odd-Fellows’ nye Virkemaade er allerede synligt for alles Øjne: Spedalskhedshospitalet paa Island. Tanken derom og de to Trediedele af den Sum (130,000 Kr.) det har kostet at rejse Hospitalet, er udgaaet fra Odd-Fellows - altsaa ogsaa fra Rebekkalogen -; og det er sket i den bestemte Hensigt ved et haandgribeligt Bevis paa Brodersind at vække Islændernes Forstaaelse af, at Danmark er deres gode Ven, som de ikke evig og altid behøver at være paa Vagt imod.
Og virkelig har dette talende Vidnesbyrd allerede saa smaat begyndt hos de ret stridbare Islændere at fremkalde blidere Følelser lige overfor Moderlandet.
I en saadan Virksomhed maa danske Kvinder ikke savnes. Tiden selv kalder paa dem. Og de vil vise sig vaagne og rede.
Kvinden og Samfundet kan i Dag præsentere sine Læsere Billedet af den Mand, der som Storsire (»Stormestre« er der mange af hele Verden over, men af »Storsirer« kun 5 i det hele) nu i 12 Aar har staaet i Spidsen, ikke alene for Rebekkalogerne, men for alle Odd-Fellow-Logerne herhjemme. Dr. Petrus Beyer har med elskværdig Redebonhed stillet sit Billede og foranstaaende Oplysninger til Bladets Raadighed.
Hansine Thaarup.
Redaktionen modtager med Glæde Oplysninger om lignende Formaal, der have almen Interesse og som paapege de forskellige Veje, den nymodens Kvindebevægelse er slaaet ind paa, og de Samfundsopgaver, som hidtil kun Manden var Talsmand for og som Kvinden nu ogsaa er villig til at optage og ofre sig for.
Red.
