« Tilbage til søgeresultaterne
Ungdommen og Kvindesagen
Ved det sidste Møde i »Dansk Kvindesamfund« udtalte Frk. A. Brun blandt andet, at der for Tiden ligesom trængtes til noget nyt, der kunde vække de ligegyldige og sætte større Fart og Liv i Bevægelsen. Alle Samfundets Medlemmer var saa umaadelig enige, og der var ikke mere den Kampiver og Lyst til at diskutere, som tidligere, da Kvindesagen var et nyt og brændende Spørgsmaal.
Vi kan saa udmærket godt forstaa, at disse fortræffelige Damer, af hvilke mange i en længere Aarrække har arbejdet for de samme Interesser, efterhaanden smelter sammen og opnaar Enighed i alle væsenlige Ting, og med Tiden faar uddebatteret alle Spørgsmaal af Betydning. Men ude omkring i By og paa Land, ja Dør om Dør med Kvindesagens Forkæmpere findes en Mængde unge Kvinder, hvis Interesse for Sagen enten er vakt eller let kunde vækkes, og for hvem det er af allerstørste Betydning at kende de Spørgsmaal, som drøftes i »Samfundet«.
»Hvorfor kommer de da ikke med?« spørger de.
Mange har ikke Mod, andre mangler Lyst, men alle kan og bør de vindes.
Med Rette betonede Frk.Brun Nødvendigheden af at vække Kvindernes Interesse for kommunale Spørgsmaal, at vi ikke skal staa uforberedte, naar Vi en skønne Dag kommer i Besiddelse af Valgretten. Men det er ikke nok, at der findes nogle Hundrede Kvinder her i Landet, der er med, vi maa alle med, om Sagen skal vinde frem !
Ungdommen nu til Dags er hverken blaseret eller dum, der stilles saa store Krav til hver enkelt, at de snart faar Begreb om Livets Alvor. Hvor herligt vilde det da ikke være, om de, som sidder inde med rige Erfaringer, vilde række de unge Haanden og aabne deres Blik for de store, vigtige Spørgsmaal, som i saa høj Grad angaar os alle.
Det forekommer os, at hver enkelt Medlem har en Forpligtelse til at drage den kvindelige Ungdom i deres Kreds med ind i Bevægelsen, thi det er jo dog klart, at det for største Delen afhænger af vor Tids Ungdom, hvorledes den næste Generations Opdragelse og Udvikling vil blive.
Om »Dansk Kvindesamfund« kunde gaa ind i de Unges Bevidsthed som et Sted, hvor man kan søge Raad og Vejledning, Oplysning og Hjælp, da vilde sikkert meget være vundet.
Man kan ikke undres over, at alle disse dygtige Damer, der arbejder med Lovforslag og griber ind i saa mange betydelige Forhold, maaske synes, at Ungdommen ikke hører hjemme der, hvor de drøfter deres vigtige Sager. Men vi maa ogsaa tænke lidt ud i Fremtiden. Den Dag kommer jo dog da de yngre skal erstatte de ældre, men for at de nogensinde skal blive i Stand til det, behøver de mange Aars Erfaring og dygtig Vejledning. Desuden er der jo dog ogsaa noget om, at Ungdommen bringer Liv og Glæde, Munterhed og Begejstring. Meget af den gammeldags Uvilje, man nærer mod Kvindesagen, vilde sikkert forsvinde, hvis man saa de unge Piger slutte sig til Foreningen. Det vilde sikkert blive til Glæde for alle Parter og »Dansk Kvindesamfund« vilde maaske i Ungdommen finde de nye Elementer, som man synes at trænge til
