« Tilbage til søgeresultaterne
Gina Krog
Foredraget i City.
Var det overfyldte Citylokale ved Gina Krogs Foredrag i Mandags et Tegn paa, at Interessen for det store Samfundsspørgsmaal, Kvinders Valgret, er ved at vaagne nu? Lad os haabe det. Et er i hvert Fald sikkert - og glædeligt, - det tilstedeværende Publikum fulgte Foredraget med en saadan Lydhørhed og var saa betagne baade af Talerinden og Emnet, at det slet ikke mærkede, hvorledes Timerne gik, og at Tiden allerede var langt fremrykket, da Foredraget var endt, og Diskussionen begyndte. Saa man ud over Forsamlingen, var man ikke længe om at opdage, at det var en usædvanlig intelligent Skare, der havde givet Møde, og at Ungdommen, den Ungdom, som Kvindesamfundet Gang efter Gang har kaldt paa, var - endogsaa rigt repræsenteret. Ikke faa Rigsdagsmænd var til Stede, jeg nævner i Flæng Sigurd Berg, Jens Busk, Sabro Fogtmann o. m. a.
Og Gina Krog selv! Ja hvor er hun ikke prægtig baade at se og høre. En dejlig, smuk Skikkelse med en værdig Fremtræden og en rolig, klar, logisk Veltalenhed, der straks tog enhver af de Tilstedeværende med Storm. Den Glæde, der afspejlede sig i hendes Træk, da hun talte om Sejren, der var vunden efter den lange haardnakkede Modstand, føltes af alle de Tilstedeværende, og mange har sikkert i deres stille Sind tænkt: Gid vi var komne saa vidt!
Man havde særligt opfordret Frk. Krog til at fortælle de danske Kvinder om den Kamp og det Arbejde, der var gaaet forud for den smukke Sejr.
Krog, »at se op til de Danske, og saa kommer vi her og er naaede et Stykke videre end I. Men slaa nu vor Rekord; husk paa, at hver liden eller stor Sejr i det ene Land er til Hjælp og Støtte for alle de andre. Vi har spurgt saa ofte: Hvor kan Politiken være det, den skal være, naar den halve Del af Menneskeheden ikke er med. Hvor kan Politiken faa Hjærterne og Hjemmene med, naar ikke Kvinderne er med? Tag os med, og I skal se, der er godt for Jer, godt for os og godt for Samfundet.
- Da Pinseklokkerne ringede i Norge, ringede de Sejr ind for norske Kvinder. Allerede i 1884 havde vi stiftet den første Forening for Kvindebevægelsen. Aaret efter tog vi ved et Foredrag Sagen om Kvindestemmeretten op og stiftede en Forening paa 10 Medlemmer. Modstanden udeblev ikke - heldigvis! Biskop Høgh sagde, det var Syndfloden, der nu kom og udbredte sig om de forladte Hjem, de forladte Smaa o. s. v.
Vi har mærket Kampen som Bølgeslag. Snart har vi været som overskyllede af en ublid Skæbne, snart hævedes vi atter op. Men vi trættedes ikke. Vi sendte Bud efter Bud og fordrede samme Ret for Mand og Kvinde. Vi tvang dem til at kalde Stemmeretten for Mands-Stemmeretten, almindelig Stemmeret for Mænd og Kvinder var det jo ikke.
Det var bevægede Dage, og de bragte de forskelligste Rygter ud. Den 10. Maj - jeg holdt netop et Foredrag om Camilla Collet - fik vi Bud, at Odelstinget havde vedtaget Stemmeretten med 68 Stemmer mod 17. Der blev uendelig Jubel. Senere fik vi Bud, at Lagthinget havde forkastet den. Det gik frem og tilbage, men Sejren blev alligevel vor tilsidst, og vi fik den paa det
»Vi er vante til«, sagde Frøken Grundlag, vi havde bedt om. Vi forstod, at det for os betød den stærkeste Indflydelse paa Udviklingen af vor Sag. Vi tænkte paa, hvad vi havde vundet, vi tænkte paa Biskop Høgh, vi besluttede at nu vilde vi fremad, bestandigt fremad, det skyldte vi vort Land, os selv - og Mændene.
Vi maa nu have de graa Skillemure væk, Luften skal strømme frit, Samfundsaanden skal udvikles. Indestængte og retsløse Mødre kan ikke bygge trygge Hjem. De smaa Nationer har mindst af alle Raad til at bortkaste de Kræfter, Kvinderne ejer.«
Frøken Krog gik nu over til at fortælle om, hvorledes Kvinderne ude omkring i Norge havde taget Stemmeretten. Enkelte Steder var det endnu som om de ikke ret turde vove at stemme, andre Steder mødte de frem med Børnene paa Armene, og mange gik milelange Veje for at gøre deres Pligt.
Et hjærteligt Bifald lønnede Frk. Krog for hendes Ord, der ligesom pustede nyt Liv og nyt Mod i de Kvinder, der var komne for at høre hende fortælle om, hvorledes de i Norge havde overvundet den sejge Modstand, vi ogsaa herhjemme kæmper en fortvivlet Kamp imod.
Derefter begyndte Diskussionen, der trak meget længe ud og var særdeles interessant. Fruerne Norlund, Berg Nielsen, Norrie, Frøken Anne Bruun og de fleste af de tilstedeværende Rigsdagsmænd havde Ordet. Klokken var langt over 11 da Mødet sluttedes, efterat man endnu en Gang havde takket Frøken Gina Krog for hendes ypperlige Foredrag.
