« Tilbage til søgeresultaterne
Spørgsmaal og Svar
Enhver at vore Læserinder har Ret til under denne Rubrik at fremsætte Spørgsmaal vedrørende huslige eller andre Emner til Besvarelse af Læsekredsen.
De af Bladets Læsere, der er i Stand dertil, bedes om til gensidig Nytte at besvare indsendte Spørgsmaal. Svarene indsendes til Redaktionen, Nørregade Nr. 33, Stuen, og Nummeret paa de Spørgsmaal de angaar, maa være tydelig angivet.
Svar paa Nr. 11. Pundita Ramabais Hjem og Skole for Højkasteenker ligger ved Poona. Det huser, saa vidt jeg mindes, 200 Enker fra 4 Aars Alderen og opefter og underholdes af Bidragydere i England og Amerika. Men desuden har hun et andet Hjem, der ligger 34 engl. Mil nordøst for Poona, Stedets Navn har jeg glemt. Her har hun købt en forfalden Avlsgaard, hvor der lever 15-1600 Enker og forældreløse Pigebørn, som Ramabai har frelst fra Hungersdøden i de sidste Hungersnødaar. Til dette Hjem har hun ingen faste Bidragydere og beder ingen Mennesker om Hjælp. Ligesom ved Geo. Müllers Børnehjem i Bristol kommer alt, hvad der behøves, alene gennem Bøn til Gud. Disse Piger er næsten alle blevne Kristne - det er en fuldkommen frivillig Sag - og Ramabai opdrager dem til praktiske og nyttige Mennesker, til Sygeplejersker, Zenanalærer-inder, Bibelkvinder og lign.
Missionsselskaberne have allerede lært at søge deres indfødte kvindelige Medhjælpere hos Ramabai. Fire eller fem af Enkerne ere blevne gifte i det sidste Aar; men samtidig harRamabai sagt nej til 100 Friere, fordi hun vilde, at Pigerne skulde have noget længere Tid til deres Opdragelse og Undervisning, før de blev gifte.
Forøvrigt skal jeg gjerne, hvis Frk. Lohse bryder sig om det, efter Nytaar laane hende et Par Hæfter af Missionary Review of the World, som indeholder Artikler om Ramabai og hendes Hjem med interessante Billeder til Artiklerne er fra 1900 og 1901.
Charlotte Sannom,
Nøddebo pr. Fredensborg.
Svar paa Nr. 12. Da et fyldestgørende Svar paa dette Spørgsmaal vilde tage altfor megen Plads under denne Rubrik, henvises til »Kv. o. Samf.« for 11. Maj 1901, hvor fuldstændige Oplysninger findes.
Redaktionen.