Fra Landet

Ved Beskrivelsen af en Husmandsfamilies Stilling   maa  man   skelne   mellem   de Huse, hvortil   der   hører Jord og de, hvortil der ingen Jord hører, de første  er vel nok de fordelagtigste og i hvert Fald de mest efter­spurgte. Her i Sognet  hører  en Del Husmandshuse med Jord under en større Herregaard, og jeg vil forsøge at skildre Husmæn­denes Stilling der. Til et saadant Hus hører c.   4 Tdr. Land Jord,   til  hvis Drift Manden faar Hest og større Redskaber fra Gaarden. Han   holder i Almindelighed  en Ko, et Par Faar, en Gris og nogle Høns og kan, dersom han  har Raad til at holde   flere end én Ko, leje ekstra Græsning fra Gaarden til  Kreatu­rerne om Sommeren.  Lejligheden bestaar  af 2 Stuer, Køkken, Stald o. l., og af dette Hus og Jord   svares  der en Afgift af 100 Kr. om Aaret saaledes, at Manden i Høstens Tid er pligtig til at arbejde de 50 Kr. af ved Ar­bejde paa Gaarden.  Det  meste Høstarbejde er   Akkordarbejde,    hvorved    en   Mand   kan tjene indtil  4  Kr. daglig paa egen Kost. Dag­lejen  er  ellers i Høstens Tid l  Kr. 50 Øre samt fri Kost,  dog   varierer   den hele Aaret igennem  og bliver senere l Kr. 25 Øre og l Kr. og synker   i de korte Vinterdage ned til 75 Øre,  stadig  med  fri Kost  paa Gaarden. Dog kan Manden ogsaa, hvis han foretrækker det, selv sørge  for sin Kost, som  da bliver ham godtgjort med 50 Øre pr. Dag.    Resten af Afgiften skal han betale med 25 Kr. hvert Halvaar,   men han kan,  hvis han finder det fordelagtigere,   efter   endt Høst søge Arbejde andetsteds. Flere  af Husmændene  ernærer sig Vinter  og Foraar  igennem  ved  Fiskeri, hvad  der frister stærkt, idet  de undertiden kan  tjene  en    større   Sum    paa   én   Gang, men saa er der til Gengæld lange Tider, hvor de intet tjener, dels fanger de lidt eller intet, dels kan de i daarligt Vejr   ikke gaa ud fra Kysten,  og  nogen Risiko er   der ogsaa altid med Redskaberne,  saa om der er nogen Ge­vinst derved frem for det jævne,   daglige Ar­bejde er vist tvivlsomt, men det frie Liv til­taler jo.  En enkelt af Husmændene har Arbejde som Kullæmper   ved   en   nærliggende Havn og har,   naar der kommer Kulskibe i Havnen,   en stor Fortjeneste af  indtil 6 Kr. pr. Akkord,  men det er et meget strengt og opslidende Arbejde, som kun en kraftig Mand kan udholde.

Familien kan i det væsentligste leve af, hvad Jorden giver ind. De giver Rug i Bytte for Brød hos Bageren, Mælk og Kartofler har de jo, og har de saa en Gris, de kan slagte, er der Sul til største Delen af Aaret ; Kaal og andre GrøntSager faar de fra Haven, og lidt Æg og Kyllinger bliver der jo ogsaa. Det er da kun Kaffe, Sukker og lignende Kolonialvarer man maa give rede Penge ud til, og saa er der jo Klæderne. Der har man Ulden, som Konen i Almindelighed selv for­arbejder til Strømper og Uldtrøjer, men hvad der ellers skal bruges, maa jo købes, og det er ogsaa gærne den Post, der kniber mest. Men kan og vil Konen gaa ud og tjene lidt til Hjælp, er Familien jo ret velstillet. Dog hører det her paa Egnen til Sjældenhederne, at Konerne gaar ud. I de fleste Tilfælde er der mange Børn, og saa længe de er smaa, kan hun daarligt gaa hjemme fra, desuden har hun Koen at malke og passe. Huset og Tøjet skal holdes vedlige, og om Sommeren skal hun luge og hyppe Roer og Kartofler, saa hun kan jo ogsaa faa nok at bestille hjemme, og senere, naar Børnene er blevne store og dels kommer ud at tjene, dels kan lette hende Arbejdet hjemme, er hun i Al­mindelighed træt og ked af at arbejde og bliver hellere hjemme ved sin Kaffekedel end gaar ud at slide, hvad der i saa Til­fælde jo heller ikke er saa nødvendigt, da Manden sagtens kan tjene, hvad de behøver, naar han ellers er flink og ikke drikker.

I det hele taget afhænger Familiens Kaar først og fremmest af, om Manden ikke drik­ker, gør han det, er Familien usselt stillet, for selv om Konen vil gøre sin yderste Flid, kan hendes Arbejde alene dog ikke fri hende og Børnene fra at sulte. Men er Mand og Kone flittige og ordentlige Folk, der ikke stiller deres Fordringer til Livet for højt, kan de føre en ret sorgfri Tilværelse, forud­sat der ikke støder større Sygdom til, thi bliver Manden uarbejdsdygtig, da er Fattig­væsenet sikkert. Dog maa der siges, at Bøn­derne her paa Egnen baade er velhavende og gode Naboer, der i Sygdomstilfælde eller anden Nød altid er villige til at hjælpe og støtte paa mange Maader.