« Tilbage til søgeresultaterne

Fællesundervisning for begge Køn

Af: H. Jacobsen

« Se emneord

Et fransk Blad skriver: Hoved­skylden for de unge Pigers Snerpethed og Sentimentalitet maa søges i de tvende Køns fuldstændige Afsluttethed. Overalt, hvor en fælles Op­dragelse finder Sted, har man kunnet konstatere en grundig gensidig Ind­flydelse baade paa Drenge og Piger. Pigerne bliver under det stadige Samkvem med Drengene mere al­vorlige og modigere, medens Dren­gene lærer at lægge Baand paa den medfødte Vildhed og lægger sig efter mere selskabelige Former. Man be­høver her slet ikke at søge langt borte; man har let ved at lægge Mærke til, at unge Mennesker, der har Søstre, har langt større Agtelse for og mere Forstaaelse af, hvad der skyldes Kvinden, end de, der er voksede op uden saadan Indflydelse. Der gives egentlig kun to Indven­dinger, der kan rejses mod Principet om Fællesundervisningen af de to Køn: det sædelige og det intellek­tuelle Spørgsmaal. Kan der i sæde­lig Henseende opstaa Fare ved den stadige Samværen mellem Drenge og Piger? Viser det sig, at den højere Uddannelse, Drengene faar i Gym­nasier og Realskoler, ikke egner sig for unge Piger, der just ikke vil studere ?

Det sædelige Spørgsmaal lader sig let affærdige. I Virkeligheden for­holder det sig saaledes, at Sanselig­heden fremmes ved Adskillelse af de to Køn, men derimod betydelig dæm­pes ved den stadige Omgang og Til­nærmelse. Et Barn, der lever i stadig Omgang med det andet Køn, vil i

 

Tankerne beskæftige sig mindre med det; fornemlig vil Kønnene ved det uafladelig Samkvem bedre lære hin­anden at kende. Som Læger og Pædagoger enstemmig bekræfter, ud­vikler de sædelige Udskejelser sig netop mest under den absolute Ad­skillelse af Kønnene, fortrinsvis i Drenge- og Pige-Pensionaterne. Angaaende selve Undervisningen er al Fare, naar Læreren ellers besidder den nødvendige Duelighed, aldeles udelukket. Dette viser sig ved de lærde Højskoler, hvor saa mange kildne Materier frembyder sig, at der her aldeles ikke er nogen Fare for Moralitet og Sædelighed. Naar und­tages, at den fælles Undervisning hos os er noget usædvanlig, saa har denne Reform ellers intet »Usæde­ligt« ved sig. I Familierne er jo dog Opdragelsen fælles! -

Langt Alvorligere er det andet Spørgsmaal, om Gymnasialdannelsen i det Hele egner sig for den Ungdom af begge Køn, Talen her er om. Dette maa besvares med et bestemt Nej. Vi kommer bestandig længere bort fra den Opfattelse, at Latinskolerne ene er Sædet for den højeste Dannelse, og at denne kun skulde kunne opnaas paa et rent filologisk Grundlag. Her vil under alle Om­stændigheder alle Reformer være ufrugtbare, indtil Latinskolerne ud­støder det store Procenttal og alle de Disciple, der ikke egner sig for en klassisk humanistisk Uddannelse. De højere Kvindeskoler har ingen Inter­esse i Latin, Græsk og Mathematik. For dem ligger Realsagen langt nær­mere. I hvert Fald burde de unge Kvinder i de velhavende Klasser alle­rede i Skolen meddeles nogen For­staaelse af de sociale Spørgsmaal og derved blive vakte til Eftertanke angaaende Livet og Erhvervsforhol­dene i de fattige Samfundslag. De maa under alle Omstændigheder for­beredes til selv at kunne søge et Er­hverv, dersom det senere i Livet viser sig nødvendigt for dem. Vi siger, hvis det viser sig nødvendigt, thi den Konkurrence, som de arbejdende Kvinder paa alle Omraader lider under af velhavende Kvinder, der paatager sig at undervise eller sælger deres Haandarbejder, skal her paa ingen Maade tages Ordet for.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner