« Tilbage til søgeresultaterne
Frederiksberg Kvindekøkken
Da »Frederiksberg Kvindekøkken« for to Aar siden aabnede sine Lokaler ude i Falkonéralléen, vandt det øjeblikkelig en saadan Anerkendelse og Tilslutning, at man ikke kunde være i Tvivl om, at dets Oprettelse havde afhjulpet et virkeligt Savn hos mange enligt stillede Kvinder, særlig Lærerinder, Kontor- og Handelsdamer. Hvad man her fandt var ikke alene et godt Spisested, men et Hjem med al mulig Hygge og først og fremmest med to elskværdige Værtinder, Frøknerne Augusta Knudsen og Laage-Hansen. De mange Kvinder, der tidligere havde søgt ind til Københavns Kvindekøkken for at faa god og billig Mad, kunde nu spare Tiden og undgaa den lange Vej til Byen, men Følgen var imidlertid, at Frederiksberg Kvindekøkken hurtig indsaa Nødvendigheden af at maatte udvide sine Lokaler.
Dette er nu sket, idet man i Oktober flyttede Institutionen til GI. Kongevej 101 paa 1. Sal. Med Hensyn til Lokalerne synes man at have gjort et lykkeligt Fund. De er høje, lyse, smagfuldt udstyrede og fremfor alt hyggelige. Da der daglig strømmer ind med Opfordringer til Køkkenet om at levere Mad ud af Huset rundt til de mange Kvinder, særligt ældre, der ikke kan forlade deres Hjem, har Bestyrerinderne besluttet sig til at give efter for disse Anmodninger dog vil dette ikke kunde træde i Kraft førend i Midten eller Slutningen af Januar, fordi der maa indrettes et større Køkken med langt større Komfur og Ovne, end man nu raader over.
En anden Opfordring, som Frøknerne Knudsen og Laage-Hansen har maattet give et bestemt Afslag paa - i hvert Fald foreløbigt - er de talrige Anmodninger fra Herrer om at faa Adgang til Lokalerne. I Følge den engang lagte Plan er det jo udelukkende et Kvindekøkken, og af Hensyn til Gæsterne vil man ikke forandre noget i denne Ordning. Imidlertid er det ikke usandsynligt, at der med Tiden i den tilstødende Lejlighed vil blive indrettet et »Herrekøkken« fuldstændig i samme Stil som det nuværende Kvindekøkken og ledet ganske efter de samme Principer: God Mad, tilberedt af første Klasses Varer, hyggelige Stuer, hvor man i Ro kan læse Aviser og føle sig som i et Hjem, elskværdig Imødekommenhed mod Gæsterne, kort sagt, alt det, der har skabt den Anseelse og Anerkendelse, »Frederiksberg Kvindekøkken« efter kun to Aars Forløb har forstaaet at erhverve sig.