« Tilbage til søgeresultaterne
Litteratur
Paa Lehmann og Stages Forlag er paabegyndt 3. Udgave af Leo Tolstoys Anna Karènin i W. Ger-stenbergs udmærkede Oversættelse fra Russisk. Den vil udkomme i 16 Hæfter à 50 Øre. Hæfterne vil udkomme hurtigt paa hverandre.
For de der tidligere har læst Bogen med Interesse, gives her en velkommen Lejlighed til - uden stor Bekostning paa én Gang, at anskaffe sig den, og enhver, der ikke kender den, kan vi kun anbefale hurtigst muligt at gøre sig bekendt med dette værdifulde literære Værk af Nutidens største Prosaforfatter og i det Hele maaske noget af det bedste, som den russiske Literatur har frembragt. Anna Karénin er en Bog, der griber og fastholder Læseren saa stærkt, at man vanskeligt kan lægge den fra sig, før man har læst den til Ende.
R. Hansen: Paul Bang. Billeder af Livet i et Lillebeltsogn. Karl Schønbergs Forlag. 254 Sider.
Afdøde Kaptejn Rs. Hansen har i denne Bog, næsten som under Forudfølelse af sin Bortgang, givet en Oversigt over sit religiøse og politiske Standpunkt, idet det tydeligt fremgaar af Fortællingens Indhold, hvilken Retning der fuldt ud har hans Sympati.
Den lille, spinkle Handling, der strækker sig over de mange Sider og slynger sig gennem de politiske Kampe uden at deltage i dem, viser ogsaa hans Mening om Hustruens store Indflydelse i Ægteskabet. Thora Bang, Pauls Hustru, er en Mimosa-Natur, der bringer hende Døden nær, da Rygter i Mandens Fødeegn, hvorhen han forflyttes fra et mindre Præstekald ved Vesterhavet, underretter hende om hans letsindige Ungdomsforelskelser i to unge Piger, der nu bor som Godsejerfruer der paa Egnen, og som begge blev glemte, endnu førend han lærte hende at kende. Ondskab lader Rygtet vokse til det i dette Tilfælde meget usandsynlige Højdepunkt, at en af disse Følelser atter vaagner og fører ind i Synd. Dette løse Rygte kaster Fru Bang i en tærende Sygdom til Gravens Rand, da Paul Bang heldigvis opdager Anledningen til den, og med faa Ord overbeviser hende om det ugrundede i Rygtet; hun tror ham øjeblikkelig og er reddet.
Trods denne Svaghed overfor løse Rygter er hun den stærkeste Natur, og hjælper ham, der, hidset af sin nye Menigheds Syndighed og Modstand, bliver en streng Lovprædikant, til atter at gribes af Kærlighedens Evangelium og derved lettere vinde sine Sognefolks Tillid.
Sproget er gennemgaaende godt, trods enkelte søgte Vendinger, som f. Eks. Side 32: »Hun var glad og stolt - om end øm i Brystet efter Angsten.« Oftere er ogsaa benyttet den absolut smagløse Manér, som her: »Jeg tror Du er gal, Din Troldunge!« slog han efter hende med Piben - eller: »Han giver den Brune af Sporerne, Forvalter Jensen,« pegede Bruun med Pisken.
Imidlertid vil Enhver, der læser Bogen, hvilken Trosbekendelse han end hylder eller politisk Mening, han bekender sig til, faa Indtryk af den afdøde Forfatter som en nobel, elskværdig Personlighed.
2 + 1.
Maglekilde fortæller. Hagerups Forlag. 127 Sider.
Maglekilde kan være morsom, men han er det ikke altid. I denne Bog har man et Indtryk af, at det morsomme Stof egentlig har været opbrugt, og nu er der taget, hvad man kunde faa uden at vrage. Derfor bliver adskillige af Morsomhederne rent ud forpinte.
Imidlertid - Maglekilde skal høres og ikke læses.
Saaledes som Billedet paa Bogens Forside viser ham, bred og gemytlig i sin Stol, fortællende den ene Historie efter den anden for et muntert Selskab (Negre?), snart med forskellig Bondedialekt, snart paa gebrokkent Tysk eller Svensk, kan man i et godt Lag tage sig en hjærtelig Latter over Vittighederne. Kun en enkelt Historie kan være morsom, ogsaa naar man læser den, f. Eks. Kirsten Niels Pæsen, men ingen af dem kan maale sig med Fortællingerne i første Bind, hvor bl. a. Historien om den lille Kat hører hjemme.
V. S.
