« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kunstflidsforening
Fru Emma Gad maa undskylde, naar jeg først og fremmest tillader mig at rette hendes lidt fejlagtige Gengivelse af min Kritik over »Dansk Kunstflidsforenings« udstillede Haandarbejder. Som Fruen rigtig bemærker, fandtes der i Sommer her i Bladet en meget lang Redegørelse af Foreningens Formaal og Plan, saa jeg fandt det urimeligt atter at meddele Læserne alt dette. Bladets Mangel paa Plads tillod mig ikke nogen udførlig Kritik af hvert enkelt Arbejde, jeg nøjedes derfor med i Korthed at udtale, at Snittearbejdet og de vævede Sager bar Prisen fremfor Broderierne i Uld og Silke, saavelsom Hedebosyningen, der ikke staar over, hvad man ser i almindelige Broderiforretninger og langtfra kan maale sig med, hvad man ser i en 1ste Klasses Forretning. Jeg skrev, at der over Foreningens Arbejder savnedes det Præg, som kun en dygtig, kunstnerisk Leder med aarelang Erfaring paa dette Omraade formaar at give. Dette gentager jeg. Forøvrigt har andre Kritikere udtalt noget lignende, saa jeg er ikke ene om den Mening.
Imidlertid indrømmer jeg at have begaaet en Fejl; den nemlig, at nævne en bestemt Forretning. Jeg kunde - og burde maaske-have nævnet mindst 5-6 større Broderi-Etablissementer, hvis Arbejder staar over, hvad »Dansk Kunstflidsforening« foreviste paa en Udstilling, ved hvilken der forlangtes Entré. Jeg har paa Udstillingen i Paris og Stockholm netop haft Lejlighed til at se ret store Samlinger af Haandarbejder fra den nævnte Forretning og til at bemærke, hvilken Beundring det Hele, og da især Hedebosyningen, vakte blandt Udlændingene. Dette mindedes jeg tilfældigt, da jeg skrev min Kritik, og derfor nævnede jeg just den Forretning. Jeg kunde, som sagt, have nævnt adskillige til.
I Følge Fru Gads Forklaring er en af Foreningens Opgaver at uddanne unge Kvinder saaledes, at deres Arbejder kan skabe forøgede Værdier i kulturel og økonomisk Henseende for Udøverinderne. Jeg tillader mig imidlertid at betvivle, at Eleverne efter et Kursus paa fire Maaneder vil være i Stand til at høste nævneværdige økonomiske eller kulturelle Værdier, hverken for sig selv eller Andre, og for at Opgaven i blot nogen Grad kan naas, maa den kunstneriske Ledelse i en saadan Skole være den bedst mulige, og det kan den ikke være, hvor Lederen - som her - er en meget ung, uerfaren Kunstner. Af de udstillede Arbejder var der næppe mange, hvortil Tegningerne var leverede af Professorerne Bissen eller Krog, ja, de var maaske end ikke censurerede af det raadgivende Udvalg. At Kunstindustri-Musæet har erhvervet enkelte af de udstillede Arbejder er rimeligt. Det er jo Mu-sæets Opgave at give et Billede af Kunstindustrien hertillands; men var der blandt de Sager, Musæet købte, ogsaa Broderi-Arbejder?
Der fandtes paaUdstillingen mange Arbejder (Broderier), der stod sørgeligt lavt, saa lavt, at hvis Udøverinderne er udlærte, hvad man vel maa formode, da deres Arbejder frembødes til Salg, vil det være dem umuligt at tjene selv ganske lidt til Livets Ophold ved Haandarbejde.
Hvis Foreningen ved udsøgt Kræsenhed i Valg af Motiver og ved en virkelig dygtig Ledelse under Udførelsen af Arbejderne kan naa sit Maal, at være en Vejleder for den gode Smag hertillands, fortjener dette den højeste Anerkendelse. Hvad der imidlertid foreligger paa denne første Udstilling er ikke af den Art, at det vækker udelt Beundring. Fru Gad har selv ønsket Kritik over Arbejderne, og naar jeg i min Omtale af Broderierne ikke har anvendt den selskabelige Tone, er det fordi jeg har taget den unge i Forening og dens Formaal alvorligt
Desværre synes Foreningen allerede at blotte i det mindste én ret alvorlig Svaghed. Den, ikke at kunne taale Kritik.
