« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Uge til Uge

Af: U. Birkedal

« Se emneord

Rigsdagen.

(15.-22. Decbr.)

Efter at have behandlet et Par smaa Lovforslag om en Privatbane paa Djursland, om den internationale Undersøgelse af Havdybderne og om Havnearealernes Bortsalg med fremtidig Forkøbsret for Københavns Kommune, gik Folketinget over til vigtigere Sager.

Hr. Th. Larsens Forslag til Be­slutning om en Folke-, Invaliditets og Alderdomsforsikring hviler paa Grund­sætningen om Selvhjælp til Stats­hjælp. Forslagsstilleren gjorde gæl­dende, at en tiaarig Erfaring har vist saa store Skygger ved den gæl­dende Lov om Alderdomsforsørgelse, at en Forandring er nødvendig. De Trængende, som har fyldt 60 Aar, gider ikke mere bestille noget, selv om de er ved god Arbejdskraft efter Alderen. Hr. Larsen henviste til den bekendte Bismarckske Lov i Tyskland som Forbillede. Herimod gjorde Hr. Hørdum paa Social­demokraternes Vegne Indsigelse, han betegnede Forslaget som uigennem­førlig. At dække Udgifterne ved en Spiritusskat var forkastelig. For­slaget »til Beslutning« vedtoges enstemmigt med 70 Stemmer.

Helligdagsloven var dernæst til 1. Behdl. i Folketinget. Det af Hr. Knop anbefalede Forslag gaar ud paa, at Butikerne skal være luk­kede hele Søndagen og Barberstuerne fra Kl. 10 Fmd. (nu Kl. 12). - Alle Helligdagsbestemmelser trænger iøvrigt til at samles i en Lov.

Sluttelig behandledes et Forslag om Arbejdsløsheden. Fra socialdemo­kratisk Side krævedes, at visse store Foretagender (Frederiks Hospital, den ny Hovedbanegaard, Kristiansborg Slot osv.) straks iværksættes, hvilket den fungerende Indenrigsminister, Hr. Alberti, betegnede som umuligt, da store Forberedelser maatte iværk­sættes, inden der kunde tages fat paa disse Opgaver. Forøvrigt mente Mini­steren, at det var Kommunerne, ikke Staten, som her burde tage Affære.

Rigsdagen tog derefter Ferie til c. 9. Januar.

U. Birkedal.

 

Opmærksomheden henledes paa omstaaende Annonce om Dansk Kvindesam­funds Klubaften, hvor Frk. Elna Jakobson vil tale om Wergeland. Medlemmerne have Lov at modtage Gæster,

« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner